- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
129

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kap. IV.

Definition af induktion.

129

fra enkelte tilfælde; det virkelig almindelige resultat maa
være grundet paa det virkelig enkelte. Induktionen er
generalisation fra erfaringen !).

I forrige kapitel har vi seet, hvorledes Mill opstiller
slutningen fra det enkelte til det enkelte som den
oprindelige type for al slutning. Denne slutning fremstiller
følgelig den ægte induktion; »den induktive slutning er
altid igrunden slutning fra det enkelte til det enkelte«2).
Det er imidlertid i anden bog af hans logik, der handler
om syllogismen, at Mill saa stærkt hævder, at al slutning
er fra det enkelte til det enkelte. Det gjælder nemlig
der at vise overflødigheden af syllogismens oversætning
og derfor at nedsætte betydningen af de almindelige
domme. I modsætning hertil mærker vi allerede ved
definitionen af induktion, at slutningen fra det enkelte til det
enkelte træder tilbage.

I sin definition af induktion lægger Mill hovedvegten
paa, at konklusionen er almindelig. Nu forholder det sig
vistnok saaledes, bemærker han videre, at den proces at
slutte sig til enkelte fakta er ligesaa ægte induktiv som
den, ved hvilken vi vinder almindelige sandheder. Dette
er imidlertid ingen ny art af induktion; det er kun en
anden form for den samme proces, og denne nye form er
væsentlig identisk med den allerede omtalte form. I den
første form er konklusionen en generel dom; men vi maa
erindre, at generelle domme kun er samlinger af
partikulære domme. Paa den anden side har den anden form
vistnok et partikulært resultat; men det maa bemærkes,
at naar vi fra nogle kjendte tilfælde har berettigelse til at
slutte til ét nyt tilfælde, har vi lige stor berettigelse til
med én gang at slutte til alle ukjendte tilfælde af samme

*) Logic 354. 2) Logic 228, anm.
Om J. Stuart Mills logik.

9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free