- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
137

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kap. IV.

Definition af induktion.

12 7

for slutningens korrekthed og som en »retfærdiggjørelse«
(justification) af den optræder altsaa her den almindelige
lov. Ved denne almindelige lov menes de specielle
naturlove og ikke den almindelige kausallov, som man kunde
bringes til at tænke paa; der siges nemlig i de næste
linjer, at der skal være et helt antal saadanne love. Den
blotte associative forbindelse kan altsaa hverken garantere
slutningens rigtighed eller »retfærdiggjøre« den.

Hvad denne »retfærdiggjørelse« indeholder, udvikler
Mill ogsaa nøiere. Naar han anfører eksempler paa
tilfælde, hvor man slutter direkte fra det enkelte til det
enkelte, lægger han ofte til, at man i saadanne tilfælde ikke
kan forklare og retfærdiggjøre sin slutning1); dette vil
igjen sige, at man ikke kan give tilstrækkelige grunde
(sufficient reasons) for den2).

Man synes her at røre ved slutningens inderste
forhold; thi der er tale om grundene for konklusionen, og
grunden synes dog at maatte være ét med selve den
logiske slutning. Mill tager imidlertid her skridtet fuldt ud
og kommer med den paradokse lære, at den »erkjendelse
af bevisgrundens tilstrækkelighed«, der indeholdes i den
almindelige dom, er noget, som ligger udenfor slutningen
selv og ikke egentlig hører med til den3). Spørgsmaalet
om bevisgrundens tilstrækkelighed er noget senere
tilkommet.

Men er det nu virkelig uvæsentligt for en logisk
slutning, at man indser, at den er korrekt, eller at
præmisserne virkelig er tilstrækkelige til at bevise, hvad de skal
bevise? Er det ikke netop denne indsigt, der gjør
slutningen til en logisk proces, hvor konklusionen logisk
følger af præmisserne? »Konklusionen i en induktion«, siger
Mill paa sidst anførte sted, »er sluttet fra bevisgrunden

l) Logic 218. 2) Logic 216. 3) Logic 235.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free