- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
139

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kap. IV.

Definition af induktion.

133

han stærkt den forbindelse, hvori induktionens almindelige
konklusion staar til dens partikulære. Den almindelige
konklusion omfatter den partikulære, og denne sidste er
kun en del af den almindelige konklusion, som jeg maa
kunne trække, hvis jeg kan drage den partikulære. Men
den almindelige dom er ikke beviset for den partikulære,
saaledes som man tidligere mente. Med hensyn til
beviset staar disse to domme fuldstændig ved siden af
hinanden ; den mindre paastand er ikke bevist ved den større.
Begge paastande har en fælles bevisgrund, nemlig
erfaringen med dens enkelte tilfælde. De to paastande udspringer
selvstændig af den samme rod.

Men denne koordination mellem de to domme blir
tilslut næsten kun illusorisk. Thi om forbindelsen mellem
den almindelige dom og den partikulære end ikke er den
inderlige, som finder sted mellem bevisgrunden og det af
den udledede, saa skal dog den almindelige dom være en
nødvendig betingelse for, at den partikulære kan bevises.
Mill udtaler sig nemlig saaledes: syllogismens oversætning
bidrager aldeles ikke til at bevise konklusionen; men den
er en nødvendig betingelse for, at den bevises; thi ingen
konklusion er bevist, for hvilken der ikke kan findes en
sand oversætning 1).

Man ser, at koordinationen er stærkt truet; thi naar
den almindelige dom er en nødvendig betingelse for den
andens bevis, er det ikke langt til at betragte den som
henhørende til selve beviset. Under den nærmere
udførelse af induktionens theori gaar Mill faktisk ogsaa over
til denne anskuelse.

Det er klart, at Mill selv paa de steder, hvor han
stærkest synes at holde paa slutningen fra det enkelte til
det enkelte, har følt utilstrækkeligheden af denne slutning;

1) Logic 149.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free