Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. IV.
Definition af induktion.
143
han dem ogsaa i attributet dødelighedl). Men paa den
anden side lagde vi ogsaa mærke til, at ligheden
ingenlunde var konsekvent fremhævet. Naar Mill istedenfor
syllogismens »alle mennesker« sætter »min fader og faders
fader« o. s. v., har han ingenlunde tydelig fremhævet,
hvad der forbinder disse personer til en række for sig og
det netop til en række, der skal fremfor nogen anden
egne sig til bevis for Sokrates’s dødelighed.
Hvorlidet Mill har fattet lighedens betydning for
slutningen fremgaar paa det tydeligste af et paafølgende sted’2).
Stedet gaar ud paa at vise, at den egentlige slutning
foregaar uden alle klassenavne eller generelle navne. Ligesom
slutningens tsande oversætning er, at A, B, C o. s. v. er
døde, og ikke, at alle mennesker er døde, saaledes er
undersætningen ikke, at Sokrates er et menneske, men kun, at
Sokrates ligner A, B, C o. s. v. Her har man altsaa kun
enkelte individer: A, B og C og Sokrates, og man har
intet brug for det generelle navn menneske. Da vi
imidlertid har erfaring for, at »denne løse maade at slutte paa«
er uvis, lærer vi snart hensigtsmæssigheden af paa
forhaand at bestemme, hvad slags lighed med de iagttagne
tilfælde der fordres, for at bringe det nye tilfælde ind
under det omhandlede prædikat. Besvarelsen af dette
spørgsmaal er syllogismens oversætning, alle mennesker
er dødelige, og syllogismens undersætning viser derpaa
ved at kalde Sokrates et menneske, at han har netop den
fordrede lighed. Men indførelsen af det generelle begreb
menneske sker altsaa kun, fordi det er hensigtsmæssigt;
klassenavnet menneske har, som det udtrykkelig heder,
intet at gjøre med beviset selv; man indfører det kun,
fordi man ved dets hjælp lettest kan revidere sin slutning.
Her er besynderlige modsigelser. Slutningen er frem-
]) Logic 232. 2) Logic 239, anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
