Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Om J. Stuart Mills logik.
stillet som hvilende paa lighed; thi der kan kun sluttes
noget om Sokrates, forsaavidt han ligner de iagttagne
tilfælde. Dog hører det ikke med til slutningens væsen klart
at fremhæve denne lighed og efter en fuldstændig analyse
at give den et selvstændigt udtryk. Det er nok, at den
dunkelt føles, og man gaar fra det enkelte til det enkelte,
og denne slutningsform er altsaa atter reddet trods den
store fare, den var udsat for fra begrebet lighed.
Al lighed vindes ved en abstraktionsproces, og for
den, der grunder de logiske operationer paa lighed, vil
derfor en undersøgelse af denne proces være et hovedpunkt.
I modsætning hertil er det paafaldende, hvor flygtig Mill
behandler denne proces i sin logik1). Det er igrunden
kun paa foranledning af Whewell, at han skriver et kapitel
om dannelsen af de abstrakte forestillinger eller begreberne;
ellers vilde han have fortsat til sluten af sin bog »i den
samme afholdenhed fra alle ideologiske diskussioner, som
han hidtil havde iagttaget«2).
Han vil heller ikke udtale sig om begrebernes
egentlige natur; thi en analyse af de abstrakte forestillinger,
der i vor tanke svarer til klasserne og de generelle navne,
hører ikke med til logiken. Det er ham nok, at der
faktisk gives saadanne begreber. Vor tanke kan virkelig
opfatte en flerhed af individer som en klasse, og de generelle
navne maa vække visse forestillinger; thi ellers vilde disse
navne ingen betydning have.
Den forestilling, der fremkaldes ved det generelle navn,
bestaar saa maaske af de omstændigheder, i hvilke de
individer, som betegnes ved navnet, stemmer overens, og af
ingen andre omstændigheder; dette er den konceptualistiske
theori. Eller den abstrakte forestilling er forestillingen om
et bestemt individ, iført dets individuelle eiendommeligheder,
Bog IV, kap. 2. 2) Logik 193*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
