Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. V.
Induktionens grundlag.
157
allerede seet, omdannes til en syllogisme, naar vi skaffer
den en oversætning. Tager vi nu den kjendte induktion:
John, Peter er dødelige, altsaa er alle mennesker dødelige,
og giver den en oversætning, maa denne lyde: hvad der
gjælder om John, Peter o. s. v. gjælder om alle
mennesker. Fuldt udført maa syllogismen altsaa tænkes at have
følgende form:
Hvad der gjælder om John og Peter, gjælder om alle
mennesker.
Dødelighed gjælder om John og Peter.
Dødelighed gjælder om alle mennesker.
Hvorfra skriver nu denne oversætning sig?
Naturligvis kun fra en induktion, som vi derfor atter vil kunne
omsætte i en syllogisme. Denne syllogismes oversætning
er det almindelige aksiom, at naturens gang er
regelmæssig. Naar vi vil give dette aksiom en form, der svarer
til det her valgte exempel, maa vi slutte omtrent
saaledes :
I alle klasser af fænomener gjælder, hvad der finder
sted med hensyn til enkelte individer, den hele klasse,
hvortil disse individer hører (naturens gang er
regelmæssig).’
Altsaa vil ogsaa i den klasse fænomener, der
udgjø-res af menneskene, hvad der gjælder John og Peter, gjælde
hele slægten.
Eller kortere udtrykt: i alle klasser af fænomener er
der regelmæssighed, altsaa ogsaa i den klasse, der udgjøres
af menneskene. Men hvoraf ved vi nu, at der i alle
klasser af fænomener hersker regelmæssighed? Denne
generalisation har vi ifølge Mill vundet paa samme maade som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
