Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X(52 Om J. Stuart Mills logik.
enkelte, mere og mere nærmede sig syllogismen. Til
oversætning for slutningerne tænktes der ikke paa den
almindelige aarsagslov, men paa de nærmeste
generalisationer, der omfatter de enkelte tilfælde. Vi ser, at
syllogismen atter trænger sig frem, naar induktionens forhold
til aarsagsloven skal opgjøres. Denne skal nu være den
fælles oversætning for alle slutninger.
Paa dette punkt af Mills theori om induktionen
opstaar der imidlertid vanskeligheder, som han ikke kan
rydde af veien; forsøget herpaa fører ham kun ind i de
største modsigelser. Det spørgsmaal, hvorpaa dette
almindelige aksiom, der meddeler sin vished til alle specielle
induktioner, selv grundes, lader sig nemlig ikke besvare
saa let, som Mill antager, naar han siger, det er en
generalisation fra erfaringen.
Den filosof, der holder paa begreber a priori, kan
sige, at forestillingen om den almindelige
aarsagsforbin-delse netop er et saadant apriorisk begreb. En garanti
for al vor erfaring kan efter hans mening den almindelige
aarsagslov være, netop fordi den selv staar udenfor
erfaringen og ikke er afledet af den. Naar man vil undersøge
i et konkret tilfælde, hvilken bestemt aarsag en begivenhed
har, kan man derfor gaa ud fra den sikre forudsætning,
at her er en aarsag; det gjælder kun at finde den. Om
methoden for at finde den bestemte aarsag bygger paa
den almindelige aarsagslov, saa foreligger her ingen petitio
principii; thi visheden om, at der i sin almindelighed gives
en aarsag for alle begivenheder, er ikke grundet paa
kundskaben om de bestemte aarsager, de enkelte
begivenheder har.
Saaledes stiller sagen sig imidlertid ikke for Mill.
Det følger af hans hele standpunkt, at han ikke kan give
dette aksiom nogen anden oprindelse end den direkte
erfaring. Aksiomet maa selv være en ligefrem induktion,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
