Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X(52 Om J. Stuart Mills logik.
forbindelser; disse kan imidlertid kun fastsættes, naar man
antager, at den almindelige aarsagslov er gyldig.
Paa den ene side er den almindelige aarsagslov altsaa
et resultat, ja et meget sildigt resultat af den induktive
forskning. Thi om dette aksiom heder det, at det
ingenlunde kan være en af vore tidligste induktioner; tvertimod,
det er en af vore sidste, eller i alle fald en af dem, der
sidst er fastsat med filosofisk nøiagtighedx). Paa den
anden side er dette aksiom en forudsætning for alle
induktioner, altsaa ogsaa for de første, og er selv en
induktion. Det synes altsaa at maatte være vor aller første
induktion. Dette aksiom har derfor faaet en vanskelig
stilling: det skal være først, og det skal være sidst; det
er en forudsætning, og det er et resultat. Man maa
derfor som Jevons spørge: »Hvis den induktive methode,
ved hvilken vi fastsætter forbindelsen mellem aarsag og
virkning, forudsætter den almindelige aarsagslov, og denne
aarsagslov er et af de sidste resultater af induktiv
forskning, hvorledes kunde vi da nogensinde begynde?«2).
Det er derfor al grund til med Mill selv at opkaste
det spørgsmaal, om ikke her foreligger en petitio principii:
»Kan vi bevise en sætning ved et argument, der tager
den for given?«3).
Sammen med spørgsmaalet om, hvorledes den
almindelige aarsagslov bevises, hører ogsaa spørgsmaalet om
gyldigheden af den induktive methode, der skal følges i
dette bevis. Som de eneste videnskabelige induktive
methoder fremhæver Mill altid dem, som er grundede paa
den almindelige aarsagslov, det vil sige, de fire
eksperimentelle methoder. Som modsætning til disse har han
altid stillet induktionen ved simpel opregning; er de første
*) Logic 355. a) Contemporary Review XXXII, 1878, p. 91.
3) Logic 96*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
