Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. V.
Induktionens grundlag.
157
hvor vi har seet loven holde stik. Naar vi nu fra disse
enkelte tilfælde gaar over til alle, forudsætter vi, Æt
aar-sagsloven her som overalt har gyldighed. Aarsagsloven
bør kaldes en betingelse for alt bevis; den indeholder
intet andet, end at der overhovedet kan drages slutninger
med hensyn til naturen.
At aarsagssætningen er en hypothese, er noget ganske
andet, end at den er et apriorisk begreb, der skulde være
uafhængigt af erfaringen. Det er paa virkelighedens grund,
at denne forudsætning gjøres. Denne hypothese opstilles
af den menneskelige sjæl, der er fyldt af erfaring af
eiendommelig art. Alle sanseindtryk samler sig i grupper
efter den lighed, de har med hverandre. Tingene, som
bestaar af en forbindelse af visse egenskaber, stiller sig
sammen med andre ting, der bestaar af lignende
forbindelser. Der er lighed i de enkelte egenskaber og lighed
i deres forbindelser, lighed i deres koeksistens. Og i de
successioner, vi stadig erfarer, ligner følgelig de ting, som
udgjør successionens led, andre ting. Vor opmærksomhed
hefter sig videre ved bestemte successioner. Det har vakt
vor opmærksomhed, at et bestemt forudgaaende en gang
er blevet fulgt af et bestemt efterfølgende; vi træffer et
nyt forudgaaende, som ligner det første, og vi ser
ligeledes et efterfølgende komme, som ligner det, vi havde
første gang. Disse to successioner ligner hinanden altsaa
i sin helhed, og ligesom tingene samler sig i grupper efter
den lighed, som hersker i egenskabernes koeksistens,
saaledes samler ogsaa successionerne sig i grupper. Betegner
vi det forudgaaende i successionen med A og det
efterfølgende med a, saa har vi iagttaget, at A’ følges af a’,
A’’ af a" o. s. v. Denne i erfaringen anlagte række
fortsætter vi nu udover erfaringen, idet vi venter, at ogsaa
i fremtiden et hvilketsomhelst A, der ligner de erfarede
A’ og A", vil have et efterfølgende a, som ligner a’ og a".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
