- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
185

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kap. V.

Induktionens grundlag.

157

tilfælde taler ikke utvetydig til fordel for den; men om vi
her træffer tilfælde, der synes at tale mod den, tager vi
intet hensyn til dem, idet vi sætter vor lid til fremtiden,
til at det engang skal lykkes at finde aarsager. Men en
induktion, i hvilken de tilfælde, der synes at gaa i
modsat ’retning, ikke ænses, er ikke den almindelige inductio
per enumerationem simplicem, ubi non reperitur instantia
contradictoria.

Hvad man altsaa kan sige om aarsagsloven, er, at den
stadfæstes i altid flere klasser af fænomener, at den breder
sig ud over et altid større felt. Men lad vor opregnende
induktion omfatte saa mange klasser den vil, alle omfatter
den dog ikke. For at komme til alle maa vi fremdeles
drage en slutning, og denne slutning trænger den
forudsætning, som alle slutninger overhovedet trænger, nemlig
at kjendte tilfælde kan optræde som repræsentant for
ukjendte, eller at der hersker regelmæssighed i naturen.
Man kan tage saa mange tilfælde, man ønsker, saa er de
ikke paa nogen maade forpligtende for nye tilfælde, hvis
der hersker fuldstændig uregelmæssighed i naturen.

Aksiomet eller forudsætningen om naturens
regelmæssighed trænges saaledes af alle induktioner uden undtagelse,
og ikke blot af de snevrere induktioner, som Mill mener.
Selv ikke den mest omfattende opregnende induktion kan
undvære det, forsaavidt den virkelig skal være en slutning.

Det ligger i beskaffenheden af det bevis, Mill fører
for aarsagsloven, at beviset kun kan gjælde den af os
undersøgte verden; vi har ingen ret til at udvide denne
lovs gyldighed til alle mulige himmelegne. Den
eiendommelige styrke, beviset for aarsagsloven skal have,
ligger jo deri, at vi direkte har undersøgt næsten det hele
felt, hvor den gjælder. Saaledes siger Mill, at der —
idetmindste indenfor grænserne af solsystemet — neppe i
hele naturen er nogen begivenhed, som vi ikke enten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free