- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
187

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kap. V.

Induktionens grundlag.

157

kan gaa endnu et skridt videre end dette og betragte
denne store induktions vished som ikke blot relativ, men
som absolut, for alle praktiske øremeds vedkommende«
Det modsigende i at kalde en saadan betinget vished
absolut har Mill selv følt, og istedenfor »absolute« har han
i senere udgaver sat »complete« 2).

Om absolut vished i theoretisk forstand er der altsaa
ikke tale. Det høieste, man kunde sige om denne vished,
er følgelig, at den er en sandsynlighed af høieste orden.
Dog gjør Mill besynderlig nok forskjel paa en
sandsynlighed af høieste orden og den vished, aarsagsloven skal
have. Saaledes siges der, at man paa et tidligere trin af
den menneskelige erfaring havde grund til at betragte
aarsagslovens almindelige gyldighed »som en
sandsynlighed af den høieste orden, førend der var tilstrækkelige
grunde forhaanden til at antage den som en vished«3).
Denne vished skulde altsaa være noget mere end den
største sandsynlighed, og dog heder det umiddelbart
bagefter, at »med hensyn til beviset som med hensyn til alle
andre menneskelige ting, kan vi hverken fordre eller naa
det absolute«. Den vished, som det her gjælder, kan
følgelig kun være en saadan »praktisk vished«, som Mill
omtaler andensteds4). Men den »praktiske vished« kan
umulig række høiere end til den høieste grad af
sandsynlighed.

I vor omtale af det almindelige aksiom, der ligger
tilgrund for alle induktioner, har vi betragtet det som
identisk med den almindelige aarsagslov. De enkelte
eksempler, der benyttes som bevisgrund i det induktive
bevis, skulde i og for sig være utilstrækkelige for at
godtgjøre den almindelige konklusion; fuldstændigt var beviset
først, naar man havde hidkaldt det almindelige aksiom om

3 udg- 102*. 2) 10 udg. 106*. 3) Logic 107*. 4) Logic 507.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free