Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IC)0
C*m J- Stuart Mills logik.
med et legeme, som ikke tilhører aarsagen. Denne
forandring i det fremmede legeme kan saa enten sættes
samtidig med aarsagens virken eller først efter den. Det er
her ingen modsigelse i at gjøre den første antagelse; thi
en forandring i et legeme kan jo ligesaa godt tænkes at
finde sted samtidig med som efter en virkende tilstand hos
et andet legeme.
Anderledes forhofder det sig, naar det legeme, som
siges at lide forandringen, ogsaa tages med i aarsagen.
Spørgsmaalet om aarsagens og virkningens samtidighed
reduceres da til spørgsmaalet om, hvorvidt et legeme
samtidig kan befinde sig i to modsatte tilstande. Legemet i
den tilstand, det har før virkningens indtrædelse, hører
nu med til aarsagen selv; virkningen viser sig paa et af
aarsagens egne led. Det er det samme led, der tilhører
aarsagen og derved optræder virkende, og dér lider og
derved tilhører virkningen. Skulde nu aarsag og virkning
være samtidige, maatte det samme legeme samtidig tilhøre
aarsag og virkning. Som aarsag har det ikke den nye
tilstand; som virkning har det den. Legemet maatte i
samme øieblik baade have og ikke have en tilstand.
Naar et legeme, som befinder sig i ro, rammes af et
andet legeme, som kommer med en vis hastighed, er man
tilbøielig til at betragte det sidste legeme som aarsag;
det første synes kun at modtage en virkning. Det løbende
legeme virker i det øieblik, det rammer det hvilende
legeme; dette lider en forandring, lad os sige, det sættes i
bevægelse — vi kan nemlig overspringe mellemliggende
led. Det synes nu ikke at være nogen modsigelse, at
det hvilende legeme sættes i bevægelse netop i samme
øieblik, som det andet legeme virker. Men er den fulde
aarsag netop det sammentræf, at et legeme med en
bestemt masse og en bestemt hastighed rammer et andet
legeme, som har en bestemt masse og en hastighed lig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
