Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. VI.
De eksperimentelle methoder.
"221
givne, er det sikkert, at A i dette tilfælde er aarsagen til
a. Denne vished forringes aldeles ikke derved, at der er
en mulighed for, at a i andre tilfælde kan have andre
aarsager.
Den induktion, som foretages ved forskjels-methoden,
er derfor den fuldstændige og fuldkomne. Det var denne
methode, Mill sigtede til, da han behandlede aarsagsloven
som al induktions grundlag og fremhævede saa stærkt, at
den enkelte induktion kan gjøres( ligesaa sikker som den
universelle aarsagslov selv. Er nemlig en speciel lov
fastsat ved denne methode, skal den ikke kunne benegtes,
saasandt den almindelige lov gjælder, at alt, hvad der har
en begyndelse, har en aarsag. Thi enten har fænomenet
den aarsag, denne methode angiver, eller det har ingen
Methoden fastsætter nemlig, at i dette enkelte tilfælde
begyndte et fænomen at eksistere efter indtrædelsen af et
andet, og det, efterat kun dette fænomen var indtraadt,
idet indtrædelsen af andre var udelukket. Det er denne
slags paahinandenfølge af to fænomener, som alene
udgjør vor vished om, at et fænomen har frembragt et
andet 2). I dette ene tilfælde idetmindste har vi derfor fastsat det
efterfølgendes ^aarsag«, som Mill udtrykker sig3). Men
hvad der i dette ene tilfælde er paavist at være et
ubetinget præcedens, maa altid vedblive at være et saadant.
Ved hver enkelt leilighed, hvor en forandring indtræder,
skal der være et præcedens tilstede, som frembringer
forandringen ikke blot denne gang, men ogsaa til alle andre
tider. Da der nu her ikke er nogen tvivl om. hvilket
præcedens har frembragt virkningen denne gang, saasom
der intet valg er mellem flere, maa det her værende
præcedens ogsaa til alle tider have den samme virkning.
Vi har nu givet en fremstilling af forskjels-methoden
*) Logic 104* og 106*. a) Logic 455. 3) Logic 506 og 166*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
