Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IC)0
C*m J- Stuart Mills logik.
Lad os nu se, hvad den indirekte forskjels-methode kan
gjøre for at raade bod paa denne mangel. Føier man til
eksemplerne ABC — abc, A D E — ad e den negative
række, der kun har fraværelsen af det ene præcedens A
tilfælles, maa dette nødvendigvis være aarsagen. Var
nemlig A ikke aarsagen, men var den i første tilfælde f.
eks. C og i andet tilfælde E, maatte i de negative tilfælde
begge disse være fraværende; nu er det imidlertid
forudsætningen, at kun A er fraværende, følgelig kan C og E
ikke være aarsager.
Man ser imidlertid, at der her gjøres den samme
forudsætning om den negative rækkes fuldstændighed. Er
den, hvad der i virkeligheden altid finder sted, ikke
fuldstændig, kommer man ikke ud over det sandsynlige.
Det resultat, den indirekte forskjels-methode giver,
kan derfor i vished ikke komme op imod resultatet af den
ligefremme forskjels-methode.
Rest-methoden er, som Mill selv bemærker, kun en
modifikation af forskjels-methoden.Formelen for denne lyder
saaledes :
Drag fra et fænomen den del, som ved tidligere
induktioner vides at være virkningen af visse præcedenser, og resten
af fænomenet er virkningen af de tilbageblevne præcedenser.
Sæt, at vi har virkningerne abc og præcedenserne
A B C, ’og at vi fremdeles ved, at a er foraarsaget af A
og b af B, saa slutter man, at den tilbageværende virkning
c maa være foraarsaget af det tilbageværende præcedens C.
Havde vi foruden tilfældet ABC — abc ogsaa havt
AB — ab, saa havde vi havt den almindelige
forskjels-methode. Her er imidlertid det negative tilfælde AB— ab
ikke givet ved direkte iagttagelse eller eksperiment. Vi
kjender imidlertid, hvilke virkningerne af A og B hver
for sig er, og deraf slutter vi, hvilken virkning de vil have
tilsammen. Vi vinder følgelig det negative tilfælde ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
