- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
216

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IC)0

C*m J- Stuart Mills logik.

maanen; naar maanen bevæger sig længere mod øst, flytter
punktet for høivande ligeledes længere mod øst. Vi
slutter derfor, at maanen øver indflydelse paa flod og fjære.

Den methode, der her er anvendt, kalder Mill de
hverandre ledsagende forandringers methode (the method
of concomitant variations)1). Vi vil kalde den de
proportionale forandringers methode, saaledes som Høffding
heldig har benævnt den2).

Denne methode kan udtrykkes saaledes:

Hvert fænomen, der varierer paa en eller anden maade,
naarsomhelst et andet fænomen varierer paa en vis maade,
er enten en aarsag til eller en virkning af dette fænomen,
eller er knyttet til det ved en eller anden aarsagsforbindelse.

Da det fænomen, der undersøges, skal undergaa
forandringer, men paa den anden side forblive det samme
fænomen, maa forandringerne foregaa i fænomenets
kvantum eller i dets relationer. I det eksempel, vi anførte,
foregik forandringen i maanens stilling til jorden. Ligesaa
almindeligt er det, at forandringen foregaar i fænomenets
kvantum. Vi forhøier f. eks. et legemes temperatur og
iagttager, at en udvidelse af legemet følger; paa en
tilvækst i varme følger en tilvækst i omfang.

At have iagttaget, at to fænomener ledsager hinanden
i deres forandringer, er ikke tilstrækkeligt for at kunne
sætte det ene fænomen som aarsag til det andet. Hvis
disse fænomener er virkninger af samme aarsag, vil ogsaa
i dette tilfælde deres ^forandringer svare til hverandre.
Slutte, at det ene fænomen er aarsag og det andet
virkning, kan vi først, naar vi har frembragt det ene fæno:
mens forandringer ved forandringerne i det andet.

Der forekommer saaledes i denne methode en speciel
anvendelse af forskjels-methoden. Det gjælder at konstatere,

1) Logic 464. Harald Høffding: Formel Logik p. 30.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free