- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
218

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 18

Om J. Stuart Mills logik.

den slutning, at det ene fænomen i sin helhed er bevirket
af det andet, maa man have været istand til at udføre en
nøiagtig kvantitativ induktion. Ved nøiagtige maalninger
af det forudgaaende fænomen og tilsvarende af det
efterfølgende, maa der være konstateret en saadan lov for de
to fænomeners kvanta, at det ene forsvinder ganske med
det andet.

Vi vender tilbage til forskjels-methoden. Mill
forudsætter, som seet, at det præcedens, forskjels-methoden
fastsætter, maa være det rigtige. Derfor faar den specielle
induktion samme vished som den almindelige aarsagslov
selv. Fuldkommen vished tilkommer nu denne — i alle
fald paastaar Mill dette undertiden — og fuldkommen
vished tilkommer følgelig ogsaa de specielle induktioner. Det
er derfor bleven fremhævet som en stor feil hos Mill, at
han staar i den formening, at de ved induktion vundne
naturlove er aldeles visse*).

Det skinner imidlertid igjennem, at heller ikke Mill
finder, at methoden fjerner alle tvivl. Kan vi ved kunst
frembringe et præcedens, heder det, og virkningen følger,
er induktionen fuldstændig; dette præcedens er aarsagen
til denne virkning2). Men der tilføies forsigtig i en
anmærkning: medmindre denne virkning frembragtes, ikke
ved dette præcedens, men ved de midler, som brugtes til
at frembringe det. Dog naar disse er undergivne vor
raadighed, siges der videre, er det sandsynligt, at vi ogsaa
kjender dem saa godt, at vi kan afgjøre, om de har nogen
indflydelse paa virkningen. For at fjerne vor tvivl kan
vi i almindelighed ogsaa betjene os af andre
eksperimenter, bemærkes der3). Meningen er vel, at vi maa tage
midlerne alene uden hint præcedens for at se, om virk-

l) Jevons: The principles of science, p. 222. 2) Logic 445.

3) Logic 454.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free