- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
233

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kap. VI.

De eksperimentelle methoder.

"243

Methoderne giver et logisk præparat. Taine siger
derfor med rette, at alle induktionens fremgangsmaader er
midler, hvorved vi foretager abstraktioner, og at alt, hvad
der virkes ved induktionen, er at fastsætte forbindelser
mellem abstrakta1).

Idet methoderne reducerer de enkelte successioner til
en generel succession, fremtræder de enkelte successioner
som tilfælde af en almindelig lov. Denne lov er erfaret;
i de enkelte tilfælde, vi har iagttaget, lader det
forudgaaende og det efterfølgende sig faktisk bringe under
almindelige begreber. Har vi konstateret, at nogle kolde
legemer dugges, har vi af erfaringen udvundet en succession,
hvis led er almindelige; saavel »koldt legeme« som »dug«
er almindelige begreber. Men denne lov overskrider, som
vi allerede har bemærket2), ikke det erfarede. Den
omfatter ikke alle tilfælde; den indeholder ingen tilstrækkelig
garanti for, at den paaviste forbindelse skal gjælde i alle
kommende tilfælde. Selv om de undersøgte tilfælde havde
vist sig absolut lige, saa at man i tilfældene ikke havde
kunnet paavise skygge af forandring i det forudgaaende
og heller ikke i det efterfølgende, saa kunde ikke engang
denne fuldkomne lighed begrunde, at et saadant
forudgaaende altid vilde følges af et saadant efterfølgende. At
tale om den almindelige lov, der fremtræder i de enkelte
tilfælde, som en magt, der behersker alle enkelte tilfælde,
er naturligvis kun mystik.

For at kunne drage nogen slutning om kommende
tilfælde, udkræves derfor endnu den almindelige aarsagslov
eller postulatet om, at der fra kjendte tilfælde kan sluttes
til ukjendte. Den induktive slutning fordrer to ting: paa-

3) Le positivisme anglais, p. 132: Tous les procédés de l’induction
sont done des moyens d’abstraire, et toutes les oevres de l’induction
sont done des liaisons d’abstraits. 2) p. 142.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free