Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IC)0
C*m J- Stuart Mills logik.
have et, som det altid følger paa, maa dette præcedens
være A; om B og C er jo allerede vist, at de ikke er
saadanne præcedenser.
Ved begge methoder er vi egentlig kommet lige langt.
Paa begge steder fremstiller der sig først den mulighed,
at et eller andet af flere præcedenser kan være aarsagen.
Vore tilfælde paaviser imidlertid om det ene efter det
andet med undtagelse af et, at de ikke kan være aarsagen;
de har nemlig tydelig kjendemærket paa det ikke at være
aarsag. I overensstemmelses-methoden er dette
kjende-mærke, at de er fraværende, skjønt virkningen er tilstede.
I forskjels-methoden er mærket, at de er tilstede uden at
føre virkningen med sig. Resultatet er negativt: disse
præcedenser er ikke aarsagen.
Vor slutning kan altsaa i sin helhed fremstilles
saaledes :
Alle begivenheder har en aarsag.
a er en begivenhed.
a har en aarsag.
i. *
Aarsagen til <z kan være enten A eller B eller C.
B og C kan ikke være aarsagen.
A er aarsagen.
Efter denne betragtningsmaade er den del, som i vor
slutning til en aarsag skyldes de enkelte tilfælde, kun
paavisningen af præcedenser overhovedet og fastsættelsen af
nogle af disse som ikke-aarsag. Det positive resultat, at
noget er aarsag, bringer alene den almindelige aarsagslov;
de enkelte tilfælde i og for sig giver os kun det negative,
at visse præcedenser ikke er aarsagen.
Den Mening, Mill her synes at nære, kunde man
udtrykke med en anden forskers ord: »Induktionen støtter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
