Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 246 Om J. Stuart Mills logik.
skabelige hypotheser. Denne frihed var kun negativ; vi
havde lov til at undertrykke egenskaber ved den virkelige
gjenstand; men de egenskaber, vi bekræftede om
gjenstanden, maatte være virkelig iagttagne hos den.
Anderledes udtaler Mill sig herom i senere udgaver. Vistnok
begynder han ogsaa her med at gjentage, at vi ikke maa
tilskrive gjenstanden nogen egenskab, som den ikke har.
Men saa mærke man, hvad der følger: »Vor frihed
strækker sig alene til ubetydelig at overdrive nogle af de
(egenskaber), som den har (ved at antage, at den er
fuldstændig, hvad den i virkeligheden er meget nær ved at være)
og til at undertrykke andre« L). Her er kommet noget
ganske nyt til; vort arbeide bestod forhen kun i at
undertrykke visse egenskaber, medens vi skulde beholde tilbage
andre egenskaber, der virkelig var givne i erfaringen. Nu
ser vi imidlertid, at noget skal foretages med de
tilbageblevne egenskaber; de skal bearbeides, de skal overdrives.
Men da blir det dog umuligt at paastaa,- at disse
egenskaber er givne i erfaringen; thi de erfarede egenskaber
overdriver sig dog ikke selv.
Efter denne opfatning kommer de geometriske
gjenstande til at skille sig fra virkeligheden i to henseender.
De er virkelighedsstykker, der som saadanne aldrig findes
i erfaringen, og dernæst er disse stykker fuldkommengjorte.
De geometriske figurer er derfor idealer, som det heder i
Analysis: »De er fysiske linjer, flader og figurer, der er
idealiserede, d. e., der hypothetisk antages at være
fuldkomment, hvad de alene er ufuldkomment, og aldeles ikke
at være, hVad de er i en meget liden, og for de fleste
øiemed ganske uvæsentlig, grad« 2).
10 udg. 263. We must not ascribe to .the thing any property,
which it has not, our liberty extends only to slightly exaggerating
some of those, which it has (by assuming it to be completely what
it really is very nearly) and suppressing others. 2) Anal. II p. 29, anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
