Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 248
Om J. Stuart Mills logik.
abstraktioner eller, som Mill siger, generalisationer fra
erfaringen, naar de tænkes opstaaede ved en forhøielse af
forefundne egenskaber. Abstraktionen skiller kun
elementer ud fra et kompleks, men forandrer dem forøvrigt ikke.
De geometriske gjenstande maa siges at opstaa ved en
idealiserende proces og ikke alene ved en abstraherende.
Kun efter Mills oprindelige standpunkt kan de med rette
betragtes som abstraktioner fra erfaringen.
Udgangspunktet for denne idealiseren er ganske rigtig empirisk; man
gaar ud ifra forefundne figurer og fortsætter kun en i
erfaringen anlagt række. Men denne rækkes ideale grænse
er ikke given i erfaringen.
Ogsaa K. Kroman betegner de mathematiske
gjenstande som fremkomne alene ved abstraktion paa samme
tid, som han fremstiller dem som idealbegreber, og begaar
derfor samme feil som Mill. Der gives, siger han, neppe
i virkeligheden rette linjer, cirkler o. s. v.; i alle fald vilde
vi aldrig kunne faa det at vide1). Og ligesom vi aldrig
har seet en ret linje, kan vi maaske end ikke forestille os
en i streng forstand ret linje. Men vi kan forestille os
linjer med mindre og mindre bøining, og vi kan derved
indse, at der maa være et grænsetilfælde, hvor bøiningen
er nul2). Den egenskab at være fuldkommen ret findes
saaledes hverken ved de fysiske eller de forestillede linjer
og synes saaledes ikke at kunne abstraheres fra dem.
Men skjønt Kroman kalder de mathematiske gjenstande
selvskabte og fantasiobjekter, skal de dog kun være
abstraktioner. Man befrier kun de virkelige objekter for
deres uregelmæssigheder. »En mathematisk linje er — for
at tale kort — en alle sine ufuldkommenheder berøvet
kridt- eller blyantstreg« 3).
J) K. Kroman. Vor Naturerkjendelse, p. 104. ’) Ibid. p. 92.
3) Ibid. p. 197. Smlg. p. 17 og 18.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
