Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ottende kapitel.
Deduktionen.
I et tidligere kapitel har vi seet. hvilket værd Mill
tillægsyllogismen. Denne er ingen egentlig slutning, da den
ingen ny sandhed bringer; den er nærmest kun en garanti
for en anden slutnings gyldighed. Man skulde derfor have
troet, at Mill ikke tillagde deduktionen stor betydning;
thi den deduktive methode skrider frem gjennem
syllogismen eller slutningen fra det almindelige til det enkelte.
Vi kunde ikke vente, at Mill i dekuktionen skulde se en
af methoderne for at vinde ny sandhed. Dog er det saa;
deduktionen tjener vor forsken i dens søgen efter naturens
love; den er »en af de to redskaber, ved hvilke vi
erhverver vor kundskab om naturen« ’).
Fra Bacons tid af har der blandt dennes tilhængere,
siger Mill, været en miskjendelse af den deduktive
metho-des betydning. Man har ved afgjørelsen af alle
spørgsmaal villet beraabe sig paa den direkte iagttagelse eller
det direkte eksperiment. Selv i de tilfælde, hvor der er
en mængde samvirkende omstændigheder, har man villet
anstille sine eksperimenter midt i disse indviklede forhold.
Man har ikke villet deducere den sammensatte virkning
Ex. 622.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
