Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 JO
Om J. Stuart Mills logik.
og vandstoffets egenskaber i vandet; dettes
egenskabet-kan ikke udregnes som en sum eller differens af
elementernes egenskaber.
Naar man staar ligeoverfor en saadan samvirken som
den, vi sidst har omtalt, er det klart, at vi for at finde
dens love kun kan betjene os af de eksperimentelle
methoder, vi allerede har skildret. Da den kemiske
sammensætning i sine virkninger eller egenskaber, forholder sig
paa sin egen eiendommelige maade, forholder den sig med
hensyn til disse virkninger altsaa som en usammensat
substans og maa følgelig behandles som saadan.
xAnder-ledes forholder det sig imidlertid, hvor vi har en
komposition af aarsager; her vil det i almindelighed ikke nytte
at ty til de eksperimentelle methoder. Dette tilfælde
trænger derfor en særegen undersøgelse.
Naar der er tale om valget af methode, har man at
bestemme sig for den ene af to muligheder: man kan gaa
enten deduktivt eller eksperimentelt frem. Naar den
eksperimentelle methode modsættes den deduktive, bruges
ordet eksperimentel i en udvidet betydning, idet man ved
den eksperimentelle methode maa forstaa saavel den
methode, der gaar kun iagttagende frem, som den, der
benytter sig af de egentlige eksperimenter. Den
eksperimentelle methode er fremgangsmaaden efter de saakaldte fire
eksperimentelle methoder, der jo gjælder saavel for
iagttagelse som for eksperimenteren. Den deduktive methode
er en apriorisk methode; den eksperimentelle er en
methode a posteriori
Naar her tales om at gaa apriorisk tilværks, er det
overflødigt at bemærke, at Mill hermed ikke mener, at
man uafhængig af al erfaring skal udlede resultatet af en
o o «->
samvirken af flere aarsager. Her tales ikke om et absolut
’) Logic 519 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
