Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 286
Om J. Stuart Mills logik.
meel rette en slags induktion (a mode of induction)!), og
der bestaar, som Mill bemærker, ingen modsætning
mellem udtrykkene deduktiv og induktiv; modsætningens led
er deduktiv og eksperimentel. At en videnskab er
eksperimentel, vil sige, at den for hvert nyt tilfælde, som
frembyder særegne træk, trænger at eksperimentere, at anstille
nye forsøg’2). Men er modsætningen denne, hvorfor
kalder da Mill i et senere kapitel deduktionen en slutning
fra en almindelig lov (general reasoning, reasoning from
a general law): Her er jo ingen plads for noget
almindeligt.
Mill har ret deri, at al slutning kan føres tilbage til
én type; men denne type er ikke slutningen fra det enkelte
til det enkelte, men slutningen fra deii almindelige lov.
Den forskjel, der blir bestaaende mellem den deduktive og
den induktive eller eksperimentelle videnskab, er, at den
første sidder inde med enkle og vidt omfattende love, ved hvis
forbindelse de nye tilfælde kan udledes, medens den
induktive videnskab for de nye tilfælde af disse selv maa
udfinde og tilberede den lov, der hersker i dem.
Modsætningen er saaledes ikke, som Mill mener, mellem gande
enkelte tilfælde og nye enkelte tilfælde, men mellem en
gammel lov, der allerede er funden, og en ny lov, der først
skal vindes.
Den deduktive methodes tredie trin har vi endnu ikke
behandlet; dette lader sig imidlertid gjøre i korthed. Dette
trin er verifikationen3). Ligesom man paa det første trin
vendte sig direkte til erfaringen, er det samme tilfældet
her. De konklusioner, vi kommer til i vore deduktioner,
maa vi sammenligne med erfaringen. Som oftest
foretager vi vor deduktion for at forklare en foreliggende
virkning. Denne ser vi lader sig forklare ved hypothetisk
’) Logic 300. 2) Logic 252. Logic 536.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
