Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 296 Om J. Stuart Mills logik.
hver for sig, stiger efterhaanden vanskeligheden ved at
forestille tingene skilte. For at denne vanskelighed skal
gaa over til en umulighed, fordres først, at de forbundne
fakta har mødt os fra vor tidligste barndom af og meget:
hyppig gjennem vort hele senere liv. Dette er f. eks.
tilfældet med hensyn til de mathematiske aksiomer; de
erfaringer, som ligger tilgrund for disse, har vi havt fra vor
første barndom og i stor mængde. Næsten i hvert øieblik
af vort liv har sansningen af to rette linjer, som skjærer
hinanden, været forbunden med sansningen af en altid
større divergens fra skjæringspunktet af.
Dernæst maa forbindelsen af de to fakta i naturen
være. umiddelbar og tæt. Vekselen af dag og nat har
vistnok stadig været erfaret gjennem vort hele liv.
Dog-kan vi godt forestille os, at den dag, vi nu har, skulde
vare evig. Men dette kommer deraf, at de to fænomener,
nat og dag, ikke er saa tæt associerede, som der fordres
for, at en uløselig association skal opstaa. Vi sanser ofte
dagen, uden i det samme eller umiddelbart følgende øieblik
at sanse natten. En regelmæssig følge, hvor det ene
fænomen følger det andet først efter et vist mellemrum»
fremkalder ikke uløselige associationer.
Heller ikke maa erfaringen fremføre noget eksempel,
der kunde lette vor forestillen af de to fakta som skilte.
Hvor hyppig en forbindelse mellem to fakta end er, vil
den ikke skabe nogen uløselig association, hvis erfaringen
paa nogen maade giver anledning til at danne
kontraassociationer. Ingen kan sige, at vi har en hyppigere
erfaring af, at parallele linjer ikke indeslutter noget rum,
end af, at ild brænder. Vi kan dog uden vanskelighed
forestille os, at menneskelige væsener er inde i en gloende
ovn uden at brændes og fortæres. Dette er let at
forklare ; thi vistnok har vi altid seet, at ild øver en
ødelæggende virkning paa det menneskelige legeme, men vi har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
