Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Om J. Stuart Mills logik.
kan udtrykke forholdet saaledes, at rød er uopløselig
forbundet med fraværelsen af ikke-rød. Heraf vilde følge, at
rød ikke kan forbindes med nærværelsen af ikke-rød; thi
herved vilde associationsbaandet brydes. Men vilde man
paa samme maade forklare, hvorledes rød blir uforenlig
med ikke-rød, naar dette sidste kun betegner den rene
fraværelse af rød, vilde denne forklaring blive altfor
kunstig og søgt. Naar rød er tilstede, tvivler vi ikke paa
dets tilstedeværelse, saa det kunde staa som en mulighed,
at det samtidig ogsaa var fraværende; thi at en ting er,
har, som Mill siger, ingen anden betydning end at
udelukke, at den ikke er1). Det passer saaledes aldeles ikke
længer at sige, at rød er associeret med fraværelsen af
ikke-rød; thi dette sidste betegner nu ikke andre positive
farver end rød, men betegner netop intet andet end
fraværelsen af rød selv, og da er det dog for kunstigt at
sige, at rød er associeret med fraværelsen af sin egen
fraværelse.
Vi er naturligvis ganske enige meel Mill deri, at den
lov, at en ting ikke kan tænkes at have en egenskab og
samtidig ikke at have den, ikke lader sig forklare ved
nogen slags association. Hver forestilling udelukker sin
modsætning og er herved først en forestilling, der kan være
gjenstand for opfatning, og hvad der saaledes gjælder den
usammensatte, enkelte forestilling i og for si|f, kan
naturligvis ikke først fremkomme ved en forbindelse af
forestillinger. Naar man er kommen til modsigelsens
grundsæt-ning og til den med den sammenhørende identitetens
grundsætning, der udsiger, at hver ting er, hvad den er,
staar man ved de sidste love for vor tænkning, og disse
lader sig naturligvis ikke mere aflede af andre love. Vilde
man føre disse love tilbage til loven for en uopløselig
]) Ex. 97.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
