Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. IX. Association og nødvendighed. ^ I I
Tænkningen maa følge den samme fremgangsmaade, naar
den vender sig undersøgende mod sig selv, som naar den
undersøger en fremmed ’proces. Man finder straks som
et fælles træk for al tænkning overhovedet tilstedeværelsen
af et subjekt, der opfatter, og et objekt, der opfattes.
Man [maa videre undersøge, hvilke elementer af objektet
kan undværes og hvilke ikke. Man udelader et element,
og hvis tænkningsakten saa foregaar lige godt, er dette
element ikke nødvendigt. Men skulde man træffe paa et
element, der ikke kan udelades, vilde forsøget paa at
udelade det være forgjæves, forsaavidt tænkningen endnu
skal vedblive. Ligesom en naturproces stanser, hvis en
nødvendig betingelse udelades, saaledes forholder det sig
ligedan med tankeprocessen. Men at tankeprocessen
umuliggjøres, vil sige, at man er kommen til det
utænkelige.
Som noget, der tilhører objektet som saadant,
ligegyldig af hvad art det forøvrigt er, staar den beskaffenhed
ved det, som faar sit udtryk i identitetens og modsigelsens
grundsætning. Hvert objekt maa optræde som bestemt,
som udelukkende sin modsætning; at tænke et objekt, der
samtidig forener modsigende egenskaber, er os umuligt.
Denne beskaffenhed ved objekterne er derfor en nødvendig
beskaffenhed, og de omtalte love maa betegnes som
nødvendige love for tænkningen.
Af denne opfatning følger, at vi maa vende os saavel
mod den empirisme, Mill sædvanlig repræsenterer, som
mod rationalismen. Deri, at vi betragter lovene som
nødvendige, ligger, at vi holder dem for oprindelige i vor
tænkning og som et udtryk for dens eiendommelige natur.
Tænkningen er uden den beskaffenhed ved objekterne,
disse love betegner, intet. Det hører netop med til vor
tænknings natur at have saadanne objekter. Det er
derfor meningsløst at betegne disse love som erhvervede uden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
