Væggene beklædte med lyst, blomstret Tapet med Rosenknopper, Gardiner og Portiérer lette Stoffer i samme Mønster. Lænestole, en Chaiselongue. Et stort, egetræsmalet Dobbeltklædeskab. Toiletmøblet med Pudderdaaser, Sminkekrukker og Parfumeflacons. Et Spejl fra Gulv til Loft med trearmede Lampetter paa Siderne. Tændte Lys paa Lampetterne. En lav Læselampe med en broget Skærm paa et lille Bord ved Chaiselonguens Hovedende. Paa Bordet Martensens Etik og en Salmebog i blaat Fløjl med Sølvspænder.
Hofjægermesteren og Kammerherren staar ved det aabne Dobbeltklædeskab.
Hofjægermesteren (trækker en Flig af en Kjole frem). Se her, Kammerherre, her er den røde...
Kammerherren (bevæget). Ja, der er den røde...
Hofjægermesteren. Skal vi se den hele?
Kammerherren. Ja, tag den frem, ja...
Hofjægermesteren (tager Kjolen ud af Skabet og betragter den). Den var s'gu dyr.
Kammerherren. Hvor jeg husker de Kniplinger! Dette crême mod den hvid Arm...
Hofjægermesteren. Og sikken Talje, hva'?
Kammerherren. Magnifique!
Hofjægermesteren. Jeg maatte altid snøre hende naar hun skulde ha' den Kjole paa... Sikken et Slæb!
Kammerherren. Som en Dronning! ... Husker De Menuetten ifjor oppe i Ridderslaen, Hofjægermester!
Hofjægermesteren. Nej, jeg spillede L'hombre.
Kammerherren. Aa, Deres Hustru var rent ud ... (Stryger med varsom Haand ned over Kjolelivets Kniplinger). Jeg synes, der er kommet Skimmel deroppe under Ærmet... Det er Synd for den Robe, der gemmer saa mange ... æ ... gemmer saa meget for Dem.
Hofjægermesteren. Næi, det er ikke Skimmel, Kammerherre. Damer sveder osse der oppe ... (Hænger Kjolen ind). Og nu er hun død, Bessy...
Kammerherren. Ja ... nu er hun død...
Hofjægermesteren. Og vi staar ved hendes Klædeskab ...
Kammerherren. Ja...
Hofjægermesteren. Det er s'gu noget underligt noget, det hele!
Kammerherren. Guds Vilje...
Hofjægermesteren. Tror De, hun kan se os?
Kammerherren. Véd det ikke... formoder det ikke...
Hofjægermesteren. Ja...
Kammerherren. Ja...
Pause lugubre.
Hofjægermesteren (gaar bort fra Skabet). De har aldrig været i dette Værelse før, Kammerherre?
Kammerherren (vaagner). Hvad siger De? ... Pardon!
Hofjægermesteren. Jeg spør', om De har været her inde før?
Kammerherren. Næ... nej... næ-æ!
Hofjægermesteren. Her er voldsomt smagsfuldt!
Kammerherren. Nydeligt, nydeligt!
Hofjægermesteren. Ja... alt staar jo rede...
Kammerherren. De mener...?
Hofjægermesteren. Jeg mener, at i Tilfælde jeg skulde gifte mig igen, saa er Huset jo fuldstændig à prendre.
Kammerherren. Ja, ja!
Hofjægermesteren. Lagner, Dækketøj, Sengeklæder... Véd De, hvormange Lod Sølv, jeg har her paa Gaarden?
Kammerherren (kort). Nej.
Hofjægermesteren. Ottehundrede og syvoghalvtreds!
Kammerherren. Hemm...
Hofjægermesteren. Hvor mange har De?
Kammerherren. Har ikke talt dem!
Hofjægermesteren. Jeg synes, De er bleven noget gnaven i Ansigtet, Kammerherre.
Kammerherren (tager sig til Panden). Pardon, pardon, min kære Hofjægermester! ... men Vinen... det rigelige Maaltid... jeg er lidt fatigueret ... lidt træt!
Hofjægermesteren. Det gaar s'gu nok over, naar vi kommer ind til Kaffen! ... Næi, jeg mener, at hvis hun har Penge, Gudbevares! saa kan hun jo lave om, som hun selv vil; det har hun jo Lov til. Men er det smaat, saa faar hun s'gu finde sig i, som det er, hva'?
Kammerherren. Naturligvis!
Hofjægermesteren (med en Haandbevægelse mod det lille Bord ved Chaiselonguen). Ja, jeg forlanger begribeligvis ikke, at hun for Eksempel la' de samme bøger ligge, forstaar De... og saadan!
Kammerherren. Nej, nej!
Hofjægermesteren. Hun bringer vel nok nogen med selv ... eller ogsaa kan hun jo ta' inde i Biblioteket! ... Men se Bessys Seng, hva'?
Kammerherren. Tja-a...
Hofjægermesteren. Ja, det er s'gu et Spørgsmaal, jeg har tænkt meget over! Sengen er god; der kom ny Fermadras i for et Aars Tid siden... Er der noget stødende i at byde hende den samme?
Kammerherren. Naa-aa...
Hofjægermesteren. Ja, nu faar vi jo se, hvordan hun er vant ... hæ, hæ! ... Skal vi saa gaa ind til Kaffen?
Kammerherren. Ja! (Idet han passerer Toiletmøblet). Ah, hendes Naades Parfume! (Tager en Flacon). Tillader De?
Hofjægermesteren. Værsgod! ... Det er Hiljotrof...
Kammerherren (kommer Parfume paa sine Hænder og bedækker Ansigtet med dem). Ah-h...!
Hofjægermesteren. Ja, det lugter voldsomt; men Bessy var jo slem til at svede.
Kammerherren (river Hænderne fra Ansigtet). Fi donc!
Hofjægermesteren. Hva'?
Kammerherren. Det dufter... det dufter meget!
Hofjægermesteren (i Døren). Kom saa, Kammerherre! ... Men se, adelig født det skal hun s'gu være; jeg vil ikke blamere Bessy!
Kammerherren. Forstaar sig nej! ... Og saa er der jo ogsaa Feltet inde i Spisesalen...
Hofjægermesteren. Ja, og saa er der jo ogsaa Felten inde i Spisesalen...
Lukker døren.
