Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIXXESOTA
32
utbredt klasse av dannede mennesker som har spillet en hoved
rolle i det amerikanske liv, fordi de altid har utgjort et flertal
av lederne i alle retninger. Osnns klasse vinder o^Baa stadig
i indflydelse og betydning. Fra denne klasse utgaar den hoved
sagelige støtte for de fleste offentlige foretagender av national
art, og ifra dem faar vi en flerhet av de videnskapelige anstalter
og stiftelser. Det amerikanske college befatter sig meget litet
eller slet ikke med utdannelse av videnskapsmænd. Dermed
er ikke sagt at der i det 19de aarhundrede ikke var mange
videnskapsmænd av fremragende betydning ved adskillige av
de amerikanske soli6^sB.
Den anden periode i de amerikanske universiteters utvikling
begynder i 70-aarene. Flere colleges blev da virkelige universi
teter. Lederne for denne bevægelse er de bekjendte universi
tetsrektorer eller præsidenter, som man kalder dem i Amerika,
6ilinan ved .lodn» Hopl<inB i Baltimore, og Eliot ved Harvard.
Den vanskelige opgave som de begge satte sig løste de paa
en glimrende maate. De oprettet saakaldte "post-graduate
schools" og utviklet dem videre og videre. Disse har hat den
opgave, i likhet med det tyske universitetsseminar, at lede
studenterne i deres selvstændige videnskapelige arbeide. Siden
de to nævnte universiteter begyndte, nar flere virkelige uni
versiteter fremstaat i Amerika skjønt de ikke alle er jevnbyr
dige, men det er at forutse om nogen faa aar vil der i de
Forenede Stater være over 50 vel utviklede universiteter.
I denne forbindelse kan det nævnes, at studenter fra det
norske Luther College i Ossorali, lowa, var dlandt de allerførste
som optok sine universitetsstudier ved Johns Hopkins, og det
netop av den grund at det var et virkelig universitet.
Paa de allerfleste omraader er det nu ikke nødvendig for
en amerikaner at reise til utlandet, f. eks. til Tyskland, for
at opnaa den fulde videnskapelige utdannelse i sin specialitet.
En anden sak er det, at det kan være meget nyttig for et ungt
menneske i sin studietid at tilbringe et eller flere aar ved st
europæisk universitet.
I^^r vi torlatsr dsnns ntrsdninF om ds ainsrikanBks uni
vsrBitstsr kan dst o^Baa vesrs vlsrdt at oplvBs, at iBBLr i dstts
(20ds) aarlinndrsds sr sn resklis av anBtaltsr oprsttst i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
