Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MINNESOTA
220
vækkelses-kristendom. Til den første retning hørte den ulige
»t^rre del af de indvandrede; til den anden hørte 66 som var
paavirke66 at den haugianske vækkelse. Men enten man hørte
til den ene retning eller den anden, var man enig i en ting:
Guds ord var 6vrt i landet. De kunde ikke samles efter
sædvane i Guds hus; de mindedes sangen, prædikenen, alter
gangen, messen ved alteret, og følte sig saa usigelig forladte
og fattige.
Især var det folket af den statskirke]ige retning som følte,
at mellemtiden fra indvandringens begyndelse til den første
norske prests ankomst var hungerens aar. De "vakte" søgte
at tilfredstille sin aandelige trang baade gjennem de opbygge
lige bøger, som de hadde tat med fra Norge, og 66 opbyggelses
møder, som 66 fik istand. Under disse møder bad og sang
de med hverandre, læste i "Johan Arndt, Pontoppidan" og
andre skrifter og vidnet for hverandre om synd og naade.
Den mest fremtrædende af disse lægprædikanter var
Elling Eielsen. Han staar endnu som den den mest
typiske af den yderlige modsætning til statskirke-kristendom
men. Han var født i 1804 i Voss, blev tidlig vakt, begyndte
at reise rundt som prædikant i 28 aars alderen og fortsatte
paa samme vis i 51 aar. I syv aar hadde han faret rundt i
hele Norge og talt Guds ord. Han hadde besøgt Sverige
og Danmark, og i Bi6Btna;vnt6 land Bi66et i fængsel for
sin virksomheds skyld. Paa grund af den modstand han hadde
erfaret, den mishandling Hauge hadde lidt af Bta^kirk6n,
blev han her i Amerika som i Norge 6n ivrig modstander af alt
som hørte til den traditionelle statskirke-kristendom. Han
elskede Guds ord og den lutherske barnelærdom, og med hellig
alvor og iver formanet han til bod og bedring. Han gik tilfods
tra Chicago til New York i 1841 for at faa trykt "Sandhed til
gudfrygtighed " og "Den augsburgske konfession." Men
statskirken hadde kan ikke noget tilovers for, og mod dens
prestelige r6priNB6ntanter nkeret han "en nauten til Ka6 græn
sende uvilje." Dog lod han sig ordinere til prest. Han blev
ordinert af en tysk luthersk prest den 3dje oktober 1843, og
er den første norsk lutherske presti Amer
ika.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
