Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MINNESOTA
224
i konstitutionen, han ikke kunde tilstemme. Synodemødet
besluttet derfor at opløse samfundet, og at organisere et nyt
samfund. Konstitutionen blev gjennemgaat, revideret og antat
som et forberedende forslag til et nyt møde, som skulde holdes
det følgende aar.
3. D6N NOrsKe BVNOde
Den ste februar 1853 blev det møde holdt, ved hvilket
"Synoden for den norsk evangelisk lutherske kirke i Amerika"
blev stiftet. Denne synode gaar i almindelighed under navnet
"Den norske synode." Den har lige siden dens stiftelse i
1853 udfoldet en kraftig virksomhed. Fra 7 prester og 38
menigheder 11,400 sjæle har dette samfund vokset, indtil det
nu i 1914 har 410 prester, 1,040 menigheder og 162,287 sjæle.
Dette samfund har været splittet to gange. Den første
gang var i 1868 da pastor C. L. Clausen forlod synoden
og sluttet sig til et mellemretningssamfund. Den anden gang
var i 1887, da omtrent % del af synodens presteskab og menig
heder gik ud som følge af naadevalgsstriden, som i 8 eller 9 aar
kadde raset indenfor Synoden. _
4. ?ranLl<6an Bvnoden.
Vi gaar Baa tilbage til det andet og tredje samfund, som vi
til nu har forbigaat. Disse to og flere senere samfund holdt sig
mere eller mindre til en mellemretning. Det andet samfund
var egentlig ikke norsk, men amerikansk-tysk. Samfundets
navn var Den lutherske Franckean synode i New York. Det var
Paul Anderson og Ole Andrewson, som foretrak at slutte sig til
denne synode, da den hadde et velklingende navn og optraadte
som en ivrig frihedsven i slaveristriden. Men det var langt til
l^raneliean BvnodenB hovedsæde i New York og endnu længere
til Franckean BvnodenB ulutherske betragtning af den lutherske
kirkes, lære og praksis. Derfor gik disse norske prester kun mid
lertidig ind i samfundet og var snart færdig til at forlade det.
I 1851 sendte de andragende til Franckean synoden om paa
ordentlig inaade at taa sin forbindelse med den hævet, forat
kunne delta i stiftelsen af Nordre Illinois synoden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
