Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORENEDE NORSK LUTHERSKE KIRKE
229
sig om, Kva6 de burde og kunde gjøre, fik de istand en midler
tidig organisation, som de kaldte "v6t anti-missouriske bro
derskab." De drev missionsarbeide, hadde presteskole, college
og akademi og forlagsforretning i Northfield, og normalskole
og akademi, barnehjem OF alderdomshjem med forlagsforret
ning i Wittenberg. De hadde formand, sekretær, kasserer, ko
miteer og andre arbeidskrafter i lighed med de andre samfund.
De uddannet prester og ordinerte dem. De var i virkeligheden
et samfund. I 1890 hadde anti-missourierne 125 prester og
omkring 65,000 medlemmer. Dette var det tiende samfund.
11. Den t0r6H666 Kirk6.
Det ellevte samfund er Den forenede kirke, som blev stiftet
i Minneapolis i juni 1890. Det var en ny dag, som oprandt
for det norske kirkefolk i Amerika ved denne begivenhed. En
ny tid var nær. Tidsperioden fra 1846 til 1890 var en splittel
sens periode, fra 1890 indtil nu en foreningens. Vistnok har
vi hat splittelser siden 1890. Vi har hat Augsburgs venners
udtrædelse af Den forenede kirke i 1893, som siden 1897 har
gaat under navn af "Den lutherske frikirke." Vi har ogsaa
hat et par presters udtrædelse af Den forenede kirke i 1900
med stiftelsen at "Det lutherske brodersamfund" som følge.
Vi har altsaa hat splittelser siden 1890, men hovedretningen
fra 1890 at er "En norsk luthersk kirke i Amerika." Ligesom
vi kar hat splittelser siden 1890, hadde vi ogsaa forenings
bestræbelser før 1890, og det var som følge at disse, at fore
ningen kom istand i 1890.
C. FORENING SBESTRÆBELSER.
1. Forhandlinger, som ikke ledet til noget.
Der var mange at disse, men vi skal ikke her nævne alle.
Der var forhandlinger mellem Den norske synode og Ellings
synode om prestekjole og lægmandsvirksomhed. De blev aldrig
enige om disse ting. Der var forhandlinger mellem Den norske
synode og Augustana synoden om absolutionen, om søndagen,
om slaveriet, om retfærdiggjørelsen, 08V. De blev aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
