Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORENEDE NORSK LUTHERSKE KIRKE
249
Hver eneste af disse skoler har en interessant historie og
fortjener at nævnes her med ærbødighed. De fleste har en
skjøn dsliAALNnsd) er vel udruBt6d6 med lærere og har god
søgning. Den forenede kirke hadde i 1913 over 100 akademi
lærere med omkring 1800 elever, og henved 2,400 unge mænd
og kvinder har gradueret fra disse akademier. De har faat
indtil fire aars undervisning i kristendommen og har studeret
under de bedste forhold og i rettroende og rettænkende
omgivelser. Nu bor de fleste af dem rundt om i landet og er til
stor hjælp i menigheds- og samfundsarbeidet.
Meget interessant og lærerigt er det at betragte, hvor den
lutherske kirke faar sine prester fra. Den har faat alle sine
prester, som har hat skolegang, uden en eneste undtagelse fra
kirkeskolerne. Vistnok har en del af presterne frekventeret
baade stats-og kirkeskoler. Statsskolens hensigt er ikke at
uddanne for prestegjerningen eller for menighedens krav; den
uddanner for det verdslige liv. Vi kan ikke vente at faa prester
fra statsskolen ; men vi kan vente at faa dem fra kirkeskolerne.
Den vigtigste del af skoletiden er akademitiden ; ungdomstiden
er jo de unges læreaar. Erfaringen viser, at i disse aar blir
man lettest draget til Gud og oftest bestemmer man da Bit
livBlvald. Nndnn alvorligere blir sagen, naar vi taar øinene op
for den betænkelige kjendsgjerning, at statsskolerne om ikke
altid paa direkte maade, dog paa indirekte maade gjør ungdom
men mere og mere verdslig og ligegyldig for kirken, ja, enddog
frarøver somme deres barnetro.
I henhold til hvad vi netop har sagt om kirkeskolerne i
Amerika, vil vi gjerne ogsaa i al ærbødighed gjøre et par
bemerkninger til hr. lærerskolelærer Thorstein Høverstads lille
bog "Skularne i Amerika og det praktiske liv. (Framtidsupp
gaavor for vaar skule.) " Hr. Høverstad besøgte Amerika i .1912
for at studere landets skoler. Hans bog er skrevet paa grundlag
af denne studiereise. Han foreslaar et nvt arbeidsprogram,
hvis hovedtanke er: En skole, fri for alle med ram for alle;
tlii der fostres "dugande, arbeidande norske borgarar, den
nye vardevakt i Norig. " Det er en interessant bog, som ikke
er uden værdi. Forfatteren har seet meget, men han har dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
