- Project Runeberg -  Fra Mississippifloden /
125

(1883) [MARC] Author: Mark Twain
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

125
V i havde dog nogle Gange Gudstjeneste om S o n -
dagen. I Begyndelsen gik det just ikke hyppigt paa, men
efterhaanden kom Folk dog ret godt med. Jeg har vceret
med til, at Prcediken maatte standse i et M in u t eller to,
medens hele Menigheden sad saa stille som en M u r — det
var for Resten lid t benauende, ligesom ved en Begravelse —
medens det udenfor dundrede og buldrede paa alle S ide r;
saa snart man atter kunde hore O relyd, fortsattes Talen
igjen. Orgelspil og Salmesang blandet med Kanonskyd-
ning er en lojerlig M usik, maa De tro — inden man
bliver vcennet dertil. D a vi en Morgenstund kom udenfor
, Kirken, hcendte der en sorgelig Ulykke; det var for Resten
den eneste, der indtraf paa en Sondag. Jeg stod just og
- trykkede en Ven rigtig venskabeligt i Haanden; jeg havde
ikke set ham i lcengere T id og ytrede just Ordene: „S e inden-
for i vor Hule i Aften efter Bombardementet, jeg har lige
faaet Fingre i en Pot rigtig brilla nt W h –––-" . Whisky
vilde jeg have sagt, forstaar De, men en Granat afbrod
m ig; en Stum p af den rev m in Vens Arm af, saa at
den hang og dinglede ved m in Haand. O g veed De saa,
hvad der allerlcengst v il holde sig i m in E rindring, lcenge
s efter at alt andet er svedt ud? Det er den infame Tanke,
r der flog igjennem mig just i samme O jeblik: „D er sparede
D u den W hisky." Alligevel var der en S lags Undskyld-
ning for mig under disse Omstændigheder; thi det var
’ ncesten kostbarere og sjeldnere end Diamanter i de Dage;
det var den eneste Gang under hele Belejringen, jeg kunde
opdrive en Draabe.
T il sine Tider vare vore Hvælvinger forfærdeligt over-
fyldte; der var nu altid varmt og beklumret. Undertiden
- maatte der gjores Plads for tyve til fem og tyve M en-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 18:14:39 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/mississip/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free