Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 6. Sprog, Bøger og Kundskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
6. Sprog, Bøger og Kundskaber.
Hvilket Sprog taler man i Kina? Ja det er ikke let at gjøre
begribeligt for enhver af vore Læsere.
Der er, som nok alle ved, en Mængde Sprog i Verden. Der
er ingen, som har Greie paa, hvor mange det er; thi alt som de
geografiske Opdagelser skrider frem, opdager man ogsaa nye
Stammer og nye Sprog, men det er ialfald neppe under et Par Tusinde.
De fleste hidindtil kjendte Sprog i Verden falder i tre store
Grupper, nemlig:
1. De saakaldte Enstavelsessprog, som man kanske hellere
! burde kalde Rodsprog, fordi de uden videre bruger de nøgne Rødder
som Ord. Hertil hører kinesisk samt Sprogene i Bagindien
og Tibet. Det er en ikke ualmindelig Mening, at alle Sprog engang
har staaet paa dette Standpunkt.
2. De saakaldte „Sammenlimningssprog“ (agglutinative
Sprog), der ogsaa i meget stor Udstrækning benytter de nøgne Rødder
som Ord, men dog ogsaa har den Evne at kunne udvide dem ved at
lime paa dem visse Forstavelser eller Endestavelser (Præfixer og
Suffixer) ja endog indskyde saadanne Stavelser midt inde i Rodordet
(Infixer), hvorved Ordet udvides noget, og dets Betydning tillige
forandres, uden at man dog kan kalde det, som herved sker,
nogen egentlig Bøining. Hertil hører f. Eks. zuluisk og
madagassisk.
3. Det egentlige Bøiningssprog, hvortil næsten alle europæiske
Sprog, og saaledes ogsaa vort eget, hører. Her bøies (forandres)
Ordene (navnlig da Begrebsordene) i meget stor Udstrækning efter
Tal, Kjøn, Stilling i Sætningen, Tid og Udsagnsmaade osv.
Vi synes høre nogen sige: Hvorledes kan dette hænge sammen?
Vi har jo altid hørt, at det kinesiske Sprog skal være saa vanskeligt
at lære. Men har det ingen Bøining, og bestaar det blot af
Enstavelsesord, saa maa det jo tvertimod være meget simpelt og let.
Desuden er det jo klart, at jo kortere Ordene er, desto mindre
Anledning har man til at mangfoldiggjøre dem; thi det er jo
saa i vore europæiske Sprog, at man har forholdsvis faa Rodord,
idet man af disse faa har dannet de fleste Ord ved en eller anden
Bøining eller Afledning, hvortil der altsaa i kinesisk ikke er Anledning.
Der maa altsaa være faa Ord i det kinesiske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 17:08:52 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/misskina/0019.html
