- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
8

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i8

II. C. ANDERSEN

loe og gik. Da fik jeg en inderlig Skræk, fordi han ikke
var af vor Tro; om Aftenen talte min Moder med gamle
Fa’ermo’er derom, jeg veed ikke, hvorledes hun tydede
det, men jeg sad paa hendes Skjød, saae hende ind i
de milde Øine og ventede, nu slaaer Kometen ned, og
saa er det Dommedag.

Daglig, om kun nogle Øieblikke, kom Fa’ermo’er i
mine Forældres Huus, og det var især for at see sin
Sønnesøn, den lille Hans Christian; jeg var
hendes Glæde og Lykke. Han var en stille og høist elskelig
gammel Kone, med milde, blaa Øine og fiin Bygning;
hun havde prøvet Livet tungt; fra at være en
velhavende Landmands Kone var hun nu sat i stor
Fattigdom; hun boede med den sindssvage Mand i et lille
Huus, de havde kjøbt sig for den sidste lille Rest af
deres Formue. Dog saae jeg hende aldrig græde, men
des dybere Indtryk gjorde det paa mig, naar hun stille
sukkede og fortalte om sin Moders Moder, at denne
havde været en adelig Dame i en stor tydsk By, »C a
s-s e 1«, og der ægtet »en Comediantspiller«, som hun
udtrykte sig, og var løbet bort fra Forældre og Hjem, og
nu gik alt dette ud over Slægten. Aldrig veed jeg at
have hørt hende nævne Mo’ermoderens Familienavn,
men selv var hun en født Noraraesen. Hun havde
ved Hospitalet en Have at passe, hvorfra hun hver
Løverdagaften bragte nogle Blomster, man tillod hende
at tage hjem; de pyntede paa min Moders Dragkiste,
men vare mine Blomster; jeg fik Lov at sætte dem i
Vandglasset; hvor rig var ikke denne Glæde. Alt bragte
hun mig; hun elskede mig med hele sin Sjæl; jeg vidste
det, jeg forstod det.

To Gange om Aaret brændte hun det grønne Affald
fra Haven; det brændtes til Aske i en stor Ovn inde i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free