- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
10

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i10

II. C. ANDERSEN

skets indre Bygning, hørt tale om Hjerte, Lunge og
Tarme, og det var mig nok til strax at holde derover
et Foredrag for de gamle Koner; dristig malede jeg med
Kridt paa Døren en Mængde Krimskrams, det skulde
forestille Indvoldene; jeg talte om Hjerte og Nyre, Alt
hvad jeg sagde, gjorde et dybt Indtryk paa hele
Forsamlingen; jeg gjaldt for et mærkeligt klogt Barn, og
min Snaksomhed belønnedes med, at man fortalte mig
Eventyr; en Verden, rig som i »Tusind og een
N a t«, rullede op for mig. De gamle Koners Historier,
Skikkelserne af de Sindssvage, som jeg i Hospitalet
saae rundt omkring mig, Alt tilsammen, herinde fra,
virkede i den Grad ind paa mig, der ganske var fyldt
med Overtro, at jeg, naar det mørknedes, neppe turde
vove mig udenfor mine Forældres Huus; sædvanligviis
fik jeg ogsaa Lov, ved Solnedgang at gaae i Seng,
rigtignok ikke i min Slagbænk, thi det var for tidlig at
slaae den ned, det tog for megen Plads op i vor lille
Stue, men jeg blev lagt i mine Forældres store Seng, de
blommede Kattuns Gardiner hang ned tæt omkring,
Lyset brændte udenfor, jeg kunde høre Alt i Stuen og
var dog saa ene i mine Tanker og Drømmerier, som
om den virkelige Verden slet ikke var til. »Han ligger
saa deiligt stille, det velsignede Barn !« sagde min Moder;
»han er saa rart afveien og kommer ikke Noget til!«

For den sindssvage Fa’erfa’er havde jeg en stor
Angest; kun een eneste Gang havde han tait til mig og da
brugt den mig uvante Tiltale »D e«; han snittede i Træ
selsomme Billeder, Mennesker med Dyrehoveder, Dyr
med Vinger og forunderlige Fugle; disse pakkede han
i en Kurv og gik saa ud paa Landet, hvor
Bønderkonerne overalt trakterede ham, ja gav ham Gryn og
Skinke hjem med, fordi han forærede dem og deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free