- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
30

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i30

II. C. ANDERSEN

I de sidste Aar havde jeg sparet sammen i een Sum
alle de Skillinger, jeg ved forskjellige Leiligheder fik,
og da jeg talte dem efter, havde jeg tretten Rigsdaler;
jeg var overvældet ved Besiddelsen af en saa stor
Rigdom, og da min Moder nu paa det meest Bestemte
holdt ved, at jeg skulde i Skrædderlære, bad og plagede
jeg hende om, dog hellere at lade mig forsøge min
Lykke i at reise til Kjøbenhavn, som da var mig
Verdens største Stad.

»Hvad skal der blive af Dig der?« spurgte min Moder.

»Jeg vil være berømt!« svarede jeg og fortalte hende,
hvad jeg havde læst om mærkelige Mænd, der vare
fødte i Fattigdom. »Man gaaer først saa gruelig meget
Ondt igjennem,« sagde jeg, — »og saa bliver man
berømt!« Det var en aldeles uforklarlig Drift, som drog
mig. Jeg græd, jeg bad, og tilsidst gav min Moder efter,
men lod dog først en gammel, saakaldet »k 1 o g K o n e«
fra Hospitalet hente, og denne i Kort og Kaffe spaae
mig min Fremtids Skjæbne.

»Hendes Søn bliver en stor Mand !« sagde den Gamle,
»til Ære for ham skal engang Odense By blive
illumineret !« Min Moder græd, da hun hørte det, og havde
nu Intet imod, at jeg reiste. Alle Naboer, Enhver, som
hørte derom, talte til min Moder og sagde, at det var
reent forfærdeligt at lade mig, der kun var fjorten Aar
gammel og i Alting saa ganske Barn, løbe til K j ø b e
n-h a v n, der laae saa mange Mile borte, og var en stor,
vildsom By, hvor jeg Ingen kjendie. »Ja, han lader
mig ikke have Ro!« svarede hun; »jeg har maattet give
ham Lov fil at tage afsted, men det gjør ikke Noget,
jeg er vis paa, at han ikke kommer længer end til N
y-b o r g; naar han seer den vilde Søe der, bliver han nok

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free