- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
35

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT I.IVS EVENTYR

35

Endelig blev jeg indladt til Dandserinden, der med
stor Forundring saae og hørte paa mig; hun kjendte
aldeles Intet til den gamle Iversen, hvem Brevet
var fra; min hele Personlighed og Optræden var hende
høist besynderlig. Jeg udtalte paa min Maade den
inderlige Lyst, jeg følte efter at komme til Theatret, og paa
hendes Spørgsmaal, hvilke Partier jeg troede, at jeg
kunde udføre, svarede jeg: »C e n d r i 11 o n! den holder
jeg saa meget af!« Dette Stykke var af de kongelige
Skuespillere givet i Odense, og Hovedrollen deri
havde i den Grad opfyldt mig, at jeg efter Erindringen
kunde spille den heel og holden. Jeg vilde vise hende
en Prøve deraf, og da hun var Dandserinde, fandt jeg
det rimeligviis interessantest for hende, at hun fik
Scenen, hvor Cendrillon dandser; jeg udbad mig
imidlertid Tilladelse til at tage mine Støvler af, da jeg
ellers ikke var let nok for den Rolle; og nu tog jeg
min store Hat som Tambourin, slog paa den, begyndte
at dandse og synge:

Hvad vil Rigdom vei sige.

Hvad er Glands og Herlighed/« —

Mine selsomme Gebærder, min hele forunderlige
Bevægelighed, gjorde, at Dandserinden, som hun selv
mange Tider efter har sagt mig, troede, at jeg var gal,
og skyndte sig med at faae mig bort.

Nu gik jeg til Theaterchefen, Kammerherre
Holstein, for at søge Ansættelse; han saae paa mig og
sagde, at jeg var for mager for Theatret. »O,« svarede
jeg, »naar jeg kun maa blive ansat med hundrede
Rigsdalers Gage, vil jeg nok blive fed!« Kammerherren viste
mig alvorlig bort og tilføiede, at man kun engagerede
Mennesker, som havde Dannelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free