- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
39

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT I.IVS EVENTYR

39

forstod ikke Alt, men et eiendommeligt Naturbarn maa
jeg have været, en ganske egen Aabenbarede, for ikke
at sige »Fremtoning«. Jeg troede ubetinget ethvert
Menneskes Ord, og at Alle meente mig det godt; ikke
en Tanke havde jeg, uden at jeg ogsaa strax udtalte
den. S i b o n i lovede, at han vilde uddanne min Stemme
og meente, at jeg som Sanger vilde kunne komme til
at optræde paa det kongelige Theater. Jeg var saa
lyksalig, græd og loe, og da Jomfruen lukkede mig ud, og
saae den Bevægelse, jeg var i, klappede hun mig paa
Kinden og raadede mig til næste Dag at gaae op til
Professor W e y s e, han meente mig det godt, sagde
hun, og ham kunde jeg stole paa.

Jeg kom til W e y s e, der selv fra fattig Dreng havde
arbeidet sig frem; dybt havde han følt og forstaaet min
ulykkelige Stilling, og, idet han benyttede Øieblikkets
Stemning, indsamlet 70 Rdlr. til mig; det var en heel
Rigdom! hver Maaned kunde jeg, sagde han, afhente
hos ham indtil videre, ti Rdlr. Jeg skrev da strax mit
første Brev til Hjemmet, et jublende Brev, al Verdens
Lykke var strømmet til mig, meldte jeg. Min Moder
viste i sin Glæde Brevet til alle Mennesker; Nogle hørte
forundrede efter, Andre trak paa Smilebaandet, thi
hvad skulde der vei komme ud af det Hele!

S i b o n i talte ikke Dansk; for at jeg nu kunde
forstaaes og igjen forstaae ham, blev det nødvendigt, at
jeg lærte idetmindste lidt Tydsk. Den
Kjøbenhavner-inde, med hvem jeg havde reist fra O d e 11 s e til K j
ø-benhavn, og som efter sin Stilling gjerne vilde gøre
mig noget Godt, fik en Sproglærer B r u n til at give
mig frit nogle tydske Timer, jeg lærte en Deel Gloser,
og S i b o n i aabnede mig nu sit Huus, gav mig Føde
og sang nogle Gange Scala med mig. Han havde en
italiensk Kok og to livlige Tjenestepiger, den ene havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free