Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• MIT LIVS EVENTYR
71
os blev den det ikke mindre under ham; de fleste af
Disciplene vare bange for ham, jeg allermeest, ikke
for hans Strenghed, men for den Maade, han spottede
os paa, og de Øgenavne, han gav os hver. Blev en
Drift Qvæg ført gjennem Gaden, medens han læste
med os, og en enkelt Discipel kunde blive opmærksom
derpaa, saa faldt det let Rectoren ind at befale os
Alle at staae op og gaae hen til Vinduerne for at see
vore »Brødre drage forbi!« — svaredes der under
Exa-minationen ikke flinkt og livligt nok, da brod han
stundom af, reiste sig fra Cathedret og kunde
henvende sig til Kakkelovnen. Det at blive gjort latterlig
var mig det Skrækkeligste; jeg var derfor ved Timens
Begyndelse, naar Kec.tor traadte ind, tidt aldeles
lammet af Angest, og da bleve mine Svar det Modsatte af
det, de skulde, saa at Manden havde Ret, naar han
da sagde, at jeg ikke gav ham et fornuftigt Ord. Jeg
fortvivlede over mig selv, og en Aften, i en mørk,
forkuet Stemning skrev jeg til Overlærer Qvistgaard
og bad om hans Raad og Bistand, idet jeg ansaae mig
for at være et saa lidt begavet Menneske, at jeg
umuligt kunde studere; jeg var overtydet om, at man i
Kjøbenhavn aldeles havde taget Feil af mig, og
at de Penge, her anvendtes paa mig, bleve reent som
kastede bort, —• og det troede jeg at burde melde
Collin, spurgte dernæst Qvistgaard, hvad jeg
iøvrigt skulde gribe til. — Den fortræffelige,
hjertensgode Mand skrev mig til et langt, et kjærligt Brev,
styrkede mig med milde Ord og bad mig ikke at tabe
Modet, sagde, at Rectoren meente mig det godt, at
det nu var hans Maade at være paa, og at jeg i
Sandhed gjorde al den Fremgang, man kunde forlange, at
jeg ikke maatte tvivle om mine Evner, og han for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
