- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
85

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

• MIT LIVS EVENTYR

85

1 e d e D i g t e« og høre til de ældste, jeg har; i
Helsingør bleve kun to Digte skrevne i min Skoletid,
»Nytaarsnat« og »det døende Barn«, dette,
der først af alle mine Digte vandt Opmærksomhed og
blev erkjendt og tidligst udbredt og oversat. Jeg bragte
det med til Kjøbenhavn, og her læste jeg det op for
mine Bekjendte, Nogle hørte paa det for Digtets Skyld,
Andre for at more sig over mig og min fyenske Udta^,
i eg fik hos Mange Roes og hos de Fleste et Foredrag
over Beskedenhed og Mindelsen om, ikke at faae for
store Tanker om mig selv. Ja een af mine velmenende
Beskytterinder sagde mig, og gjentog det senere i en
Skrivelse: »for Guds Skyld, bild Dem dog ikke ind, at
De er Digter, fordi at De kan skrive nogle Vers! det
kan blive en fix Idee hos Dem. Hvad vilde De sige,
om jeg gik og troede, at jeg skulde være Keiserinde i
Brasilien! var det ikke Galskab og det er ogsaa Deres
Tro, at De er Digter!« Men det var slet ikke min Tro,
den vilde imidlertid have været mig en Livsfunke, en
Trøst, havde jeg eiet den. Mine keitede Manerer var
iøvrigt det jeg meest, under Opholdet i Kjøbenhavn,
maatte høre for, dernæst, at jeg sagde lige strax Alt
hvad jeg tænkte. Dog Dagene i Kjøbenhavn vare mine
Livsens Dage, her saae og samledes jeg med ham, Den
af Alle, jeg dengang, i Tankerne bøiede mig dybest for,
og i Alt saae op til: det var Digteren Adam
Oehlenschläger. Hans Roes lød fra alle Munde rundt
om mig, han var mig mere, end alle andre Mennesker;
stor var min Lyksalighed, da en Aften, i den store
oplyste Salon, hvor jeg dybt følte, at min Kjole var
den fattigste og jeg i Fornemmelse heraf havde trukket
mig hen imellem de lange, nedhængende Gardiner, han
kom hen til mig og rakte mig Haanden, jeg kunde have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free