- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
86

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i86

II. C. ANDERSEN

sunket paa mine Knæ for ham. Vi saaes ofte i W u 1 f f s
Huus, her kom W e y s e ogsaa, som venlig talte til
mig, jeg hørte ham phantasere paa Fortepiano;
Brøndsted, der var hjemkommen til Danmark, bragte Liv
ved sin Veltalenhed, W u 1 f f selv læste høit sin
Oversættelse af Byro n; den fine, dannede Verdensmand
Adier, Christian den Ottendes Ven,
sluttede Kredsen, hvor Oehlenschlägers unge
Datter Charlotte overraskede mig ved sin
Livsglæde og sit friske, overgivne Lune. Det var deilige
Dage og Aftener, alle i Kjøbenhavn.

Fra et saadant Hjem kom jeg efter Feriedagene til
Rectorens Huus; selv under mildere Forhold der, det
vilde dog have været en stor Overgang, nu var det
som til en aandelig Pinebænk. En Dag kom Rectoren
ind til mig, han havde i Kjøbenhavn hørt tale om,
jeg troer hos Oehlenschläger, at jeg havde
oplæst et Digt, jeg havde skrevet, nemlig »detdøende
Bar n«; jeg saae paa Mandens Ansigt, hvad der
forestod, han fæstede gjennemtrængende sit Blik paa mig,
forlangte at see Digtet, idet han tilføiede, at fandt han
en Gnist af Poesie deri, vilde han tilgive mig.
Skjæl-vende bragte jeg Digtet, han læste det, loe, erklærede
det for Føleri og Vaas, og udtalte nu i haarde Ord hele
sin Vrede; havde han gjort det i den Tro, at jeg gik
og spildte min Tid med at skrive Vers, eller at jeg var
en Characteer, der maatte behandles haardt, hvilket
hans Vidnesbyrd om mig benegter, da havde
Meningen dog været god, men her var det vistnok kun hans
Lune, hans Stemning jeg led under. Dag for Dag blev
min Stilling ulykkeligere, jeg var i en saa aandelig
Lidelse, at jeg maatte gaae tilgrunde, skete der ikke snart

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free