- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
89

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

• MIT LIVS EVENTYR

89

traadte jeg fri, selvstændig op med disse mine
Troes-Meninger, jeg udtalte mig som et Naturmenneske, og
min Lærer, der var et af de ædleste og elskværdigste
Mennesker, men fast ved Skriftens bogstavelige Ord,
blev tidt ganske ængstelig for mig; vi disputerede,
medens den samme hellige Flamme brændte lige reen
i vore Hjerter. Men inderligt godt havde jeg af at komme
til denne ufordærvede, begavede unge Mand, der var
en ligesaa eiendommelig Natur, som jeg var det; hvad
der derimod var mig ikke naturligt, men i den Tid en
Deel af mig, var Lysten til, ikke at spotte, men snarere
at lege med mine bedste Følelser, og at betragte
Forstanden som det Betydeligste i Verden; denne nye
Maneer hos mig var et Sving jeg maatte faae; i Skolen
havde Rectoren saa aldeles misforstaaet min
uforbeholdne, bløde Natur, min overstrømmende Følelse var
bleven latterliggjort og trængt tilbage; idet jeg nu
pludselig følte mig fri fra dette Tryk, slog jeg over i en
Retning, der kun var paatagen Maneer; min
Forkuet-hed slog om, ikke til Overgivenhed, men til en forfeilet
Stræben efter at synes anderledes end jeg var; jeg spøgte
over Følelsen, vilde bilde mig selv ind, at jeg havde
bortkastet den, og saa kunde jeg dog en heel Dag gaae
i mismodig Stemning, være reent ulykkelig over at have
mødt et suurt Ansigt, hvor jeg søgte et venligt. Alle
de Digte jeg før, under Taarer, havde skrevet ud af
min bedrøvede Sjæl, gav jeg nu parodierende
Overskrifter, latterlige Omqvæd; et heelt saadant, med faa
Forandringer: »Kattens Klage«, staaer i »F o
d-reise n«; et andet inderligt følt Digt, kaldte jeg »d e n
syge Poet«. I denne Periode skrev jeg kun nogle
faa Vers, men alle humoristiske, saaledes: »A f t e n e n«,
»den r æ d s e 1 f u 1 d e Time«, »Hjertesuk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free