Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIT LIVS EVENTYR III
paa Claveer eller synge nogle Sange, tør nok i hver
Kreds, de komme, føre deres Noder med og sætte sig
til Gaveret — derover gjøres sjelden Bemærkninger;
en Forfatter kan ogsaa læse Andres Digterværker høit,
kun ikke sine egne, da er det Forfængelighed; det har
man udtalt noksom om Oehlenschläger, der
gjerne og smukt læste sine Arbeider i de forskjellige
Kredse, hvor han kom. Hvilke Bemærkninger har jeg
ikke i den Anledning hørt af Folk, som derved troede
at gjøre sig interessante eller Digteren overlegen; kunde
man tillade sig det med en Oehlenschläger og
tillade sig det i den Gi ad man gjorde det, hvoividl
turde man da ikke gaae med kun en Andersen
Enkelte Gange løftede Lunet mig over det Bittre i
Omgivelsen, jeg saae dennes Svagheder og ogsaa mine
egne; i et saadant Øieblik fremsprang det lille Digt
»Pjat, P j a t«, der blev opfattet som en Pamphlet,
og jeg derfor i en Mængde Blade og Aviser overstænket
med Godtfolks Vers og Prosa, ja en naadig Frue. i hvis
Huus jeg kom, kaldte mig for sig og spurgte strengt
inqvisitorisk om jeg kom i Huse, hvor dette Digt kunde
passe; det kunde det ikke paa hendes Kreds, men at
Mennesker nu let, fordi jeg var Gjest der, kunde falde
paa ogsaa at nævne det Sted som det, jeg sigtede til!
og nu fik jeg en ordentlig Straffeprædiken. I Theatrets
Forsal traadte en Aften en velklædt, mig ubekjendt,
Dame lige hen imod mig, og med et Udtryk af
Forbi ttrelse saae hun mig ind i Ansigtet og sagde »Pjat!«
— jeg tog Hatten af, — Høflighed er ogsaa et Svar.
Fra Slutningen af 1828 til 1839 maatte jeg ernære
mig ene og alene ved hvad jeg kunde fortjene ved at
skrive; Honoraret var ikke stort, det var mig haardt
at hjelpe mig igjennem, og dobbelt haardt, da jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
