Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
II. C. ANDERSEN
mig, hver fremhævede særegne Egenskaber hos mig,
saaledes Oehlenschläger mit lyriske Talent,
Ingemann min Opfattelse af Folkelivet, og
Heiberg erklærede, at han i mine forskjellige
Frembringelser troede at see et Lune, som var nær beslægtet
med vor berømte Wessel. H. C. Ørsted gjorde
opmærksom paa, at hvor forskjellig Meningen end var
i Publicum om mine Arbeider, Alle dog mødtes i det
Punkt, at jeg virkelig var en Digter. Thiele udtalte
sig varmt og begeistret for den Genius hos mig, han
saae kæmpe med Livets Trang og Elendighed; ønskede
mine ydre Forhold beseirede, »ikke alene for Digteren,
men for Digtekunsten i Danmark«.
De givne Vidnesbyrd*) havde god Virkning, jeg fik
Reisestipendium. Hertz et større, jeg et mindre.
»Vær nu glad!« sagde Vennerne, »føl Deres
mageløse Lykke ! nyd Øieblikket ! thi det bliver rimeligviis
den eneste Gang, der gives Dem Leilighed til saaledes
at komme ud ! De skulde høre, hvad Folk sige, fordi
De skal reise ! De skulde vide, hvorledes vi maae
forsvare Dem, og sommetider kunne vi desværre ikke og
maae give de Mennesker Ret !« Det var Ord, som skar
mig gjennem Hjertet. Jeg følte Sjæle-Trang efter at
komme bort; jeg huskede ikke paa de Sandheds-Ord
hos Horats, at Sorgen sætter sig op med bag paa
Rytterens Hest. Meer end een Sorg tyngede mit Hjerte.
Der staar i »Agnete og Havmanden« en Sang:
»Bag Ellekrattet nede, hvor Møllehjulet gaaer«:
En heel Menneskesjæl kan tidt afspeile sig i et lille
Digt. Ved Afreisen just løftede sig Vennerne frem i
*) See Bilag I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
