- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
129

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

• MIT LIVS EVENTYR

129

Det var den første Digtnings-Hilsen, jeg fik i fremmed
Land, og altsaa heftede den sig i Tanken; det næste ret
levende Reise-Indtryk var Synet af et Navn i halv
udslettede Bogstaver, det var i C a s s e 1 ; der paa et
Gadehjørne trængte gjennem den overstrøgne Farve
Napoleons Navn, som Gaden eller Pladsen havde baaret; det
greb mig mere end al Pragten paa Wilhelm s-H ö h e
med dens kunstige Ruiner og Vande. Napoleon var
jo min Barndoms, mit Hjertes Helt.

Her i C a s s e 1 saae jeg for første Gang S p o h r og
blev venligt modtagen af ham; mange Spørgsmaal
gjorde han om Musiken i Danmark og Componisterne
der; Noget kjendte han til W e y s e s og K u h 1 a u s
Compositioner. Et lille Thema af »R a v n e n«, hvilket
Hartmann havde nedskrevet i mit Album, tiltalte
ham særdeles, og jeg veed, at han flere Aar efter satte sig
i Brevvexling med Hartmann og gjorde sit til, uden
at det dog lykkedes, at bringe Ravnen paa Scenen
i C a s s e 1. Om sine egne Arbeider spurgte han, hvilke
der gaves paa det kjøbenhavnske Theater, og jeg maatte
svare »slet ingen« og kan desværre sige det endnu. Hans
Opera »Z e m i r e og A z o r« syntes meest at opfylde
ham, denne især anbefalede han. Af dansk Literatur
kjendte han kun lidt af Baggesen,
Oehlenschläger og Kruse. Stor Erkjendelse ydede han
iøvrigt mit Fædreland, for det meget aandeligt
Dygtige, som her paa en lille Plet aabenbarede sig.
Thorvaldsen havde hans høieste Beundring. — Da vi
skiltes, blev jeg ganske blød stemt ved, som jeg troede,
at sige Levvel for altid til en Mand, der ved sine
Værker vil beundres gjennem Slægter; jeg tænkte, vi aldrig
mere mødtes, og dog skulde det skee, mange Aar efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free