- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
133

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

• MIT LIVS EVENTYR

133

feirede Jomfru Astrup, hos hvem Kjøbenhavnerne
beundrede og særdeles fremhævede en evig Ungdom!
jeg saae hende med Pietetens Følelser, hun optraadte i
Tragedien »S e 1 i m, P r i n d s a f A 1 g i e r«, hvor hun
gav Moderen, men for mig var hun en gammel, meget
snørt Jomfru, stiv som en Pind, med et ubehageligt,
skrattende Organ, om Spillet kunde jeg ikke dømme.
I Paris, hos Mademoiselle Mars, saae jeg den sande
Ungdom, den bestod ikke i Snørliv og Kneisning, her
var ungdommelige Bevægelser, Musik i Stemmen, jeg
forstod selv, uden at det behøvede at fortælles: hun er
en sand Kunstnerinde!

Vi vare en Deel Danske sammen den Sommertid i
Paris, vi boede i Hotel sammen, gik paa
Restauration, Café, i Theater sammen, altid taltes det kjære
Hjemmets Sprog, og helst om hvad Enhvers Breve
meldte, det var hjerteligt; det var godt — men ude dog
ikke den rette Art at tumle sig paa. — Dog dengang
syntes jeg inderligt vei derom og ved een af vore danske
Festmiddage frembar jeg Følelser af de Danskes
Stemninger dengang i Paris:

Da Danmarks Bøgeskov sprang ud,

Saa sprang vi med, men over Søen,

Og hvor vi kom stod Vaaren Brud,

Saa skjøn, som i vort Hjem paa Øen. — —

Nu lød om Møde og Samliv, og dette sidste holdt stadigt
ud. Alt blev seet og maatte sees, derfor var man jo taget
hjemme fra; jeg erindrer endnu een af de kjære Venner,
som i Alvor takkede sin Gud, da han en Aften
aldeles udaset kom fra nogle Musæer og Slotte, hvor han
særdeles havde kjedet sig, men »det maa s’gu sees!«
sagde han, »det vilde jo være en Skam, naar man kom
hjem og blev spurgt af de Andre derom, da ikke at have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free