- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
152

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

II. C. ANDERSEN

Den Kjærlighed, Bjergbeboeren har til sine Bjerge,
have vi Danske unegtelig til Havet. Fra min Balcon
saae jeg ud over denne nye og dog gamle kjendte,
mørkeblaa Flade. Om Aftenen skulde Theatret besøges,
det laae i Hovedgaden, den eneste store, Genua har,
det maatte jo, som en stor offentlig Bygning, være
let at finde, men det var ikke Tilfældet; det ene Palads
prægtigere end det andet laae her Side ved Side;
endelig viste en mægtig Marmor-Apollo, skinnende hvid
som Snee frit i den blaa Luft, at det var Stedet. Der
blev givet en ny Opera, og for første Gang, det var
Donizettis Elizire d’amore, efter denne fulgte en
komisk Ballet »il flauto magico«; ved Fløitens Lyd kom
Alt til at dandse, selv tilsidst det høie Raad, ja alle
de gamle Billeder paa Væggen i Raadstuesalen. En
Idee, jeg senere har indlagt i Eventyr-Comedien Ole
L u k ø i e.

En skriftlig Tilladelse fra Admiralitetet aabnede for
os Arsenalet, hvor Galeislaverne, den Gang 600 i Tallet,
levede og arbeidede. Vi besaae de indre Fængsler,
Sovesalen med store Brixer langs med Væggene, Jernbøiler
i Kjæder hang her, hvortil Fangerne lænkedes, naar
de om Aftenen skulde til Hvile. Selv i Sygeværelser
laae Enkelte i Jern. Tre Døende, med guulbrune
Ansigter, brustne Øine, gjorde et rystende Indtryk paa
mig, man har kunnet see det, thi en af Forbryderne
herinde betragtede mig med et ondt Blik, jeg forstod
ham, jeg var jo dog kun kommen af Nysgjerrighed,
for at see deres Liden, og han brød ud i en fæl Latter,
idet han halv reiste sig i Sengen og ret djævelsk fæstede
sine onde Øine paa mig. Her laae, ganske betynget af
Lænker, en blind Olding med sølvhvidt Haar. Nede
i Gaarden vare forskjellige Arbeidsstuer; flere af Galei-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free