Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• MIT LIVS EVENTYR
157
sad bag et tæt Gitter Qvinderne næsten skjulte. — Det
Skjønne i Livorno, det var en Solnedgang, som
Ildflammer lyste Skyerne, Havet skinnede, Bjergene
skinnede, det var Rammen om den skidne Stad,
Indfatningen der gav italiensk Pragt — dog snart udfoldede
denne sig i sin Kunstherlighed, vi naaede Florents.
Jeg havde ikke tidligere havt Øie eller Sands for
Sculptur, saagodt som Intet heraf havde jeg seet
hjemme, og i Paris var jeg som de Fleste gaaet
stirrende forbi; intet Malerie havde endnu ret fyldt og
grebet mig, det var i Florents ved Besøgene i de
herlige Gallerier, i Kirkerne mellem Monumenter og
Herligheder, at med Eet min Kunstsands ligesom blev
vakt. Jeg stod foran »den medicæiske Venus«, det var,
som Marmor-Øiet havde Seekraft, jeg følte mig
forunderlig andægtig betaget, og jeg kunde ikke rive mig
løs:
Af Havets Skum, saa hvid og let.
Skjøn, som en Gud kun tænker det,
Hun evig ung sig hæver;
Slægt jorder Slægt paa Verdens 0
Men Kjærlighed kan aldrig døe.
Gudinden evig lever!
Daglig besøgte jeg Gallerierne, og her var det altid
»den medicæiske Venus« og »N i o b e g r u
p-p e n«, der længts holdt mig. — Der er en Sandhed,
en uendelig Skjønhed i denne store Gruppe; og just
ved dens enkelt fritstaaende Statuer, som man gaaer
ind imellem, er man ligesom midt paa Skuepladsen
selv. Den forstenede Moder udbreder sit Gevandt over
den sidste endnu levende Datter, man seer paa Barnets
Hoved, at Pilen kommer, og paa Haandens Stilling,
at Pilen maa ramme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
