- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
165

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

• MIT LIVS EVENTYR

175

ger med italiensk Natur; han levede som privat Mand
i Rom for Kunst, Natur og et aandfuldt dolce
farni-ente; som gammel Romer havde han tilbragt her mange
Aar, vidste Besked om alt Interessant og Smukt, i
ham fandt jeg en Fører med Aand og Kjendskab.
Endnu Een sluttede sig ligesaa varm og trofast til mig,
det var Maleren K ü c h 1 e r, dengang endnu legemlig
og sjælelig ung, og ikke uden Humor, altid vidste han
at sige et spøgende Ord; da anede jeg ikke hvad nu
er skeet, at han skulde ende som Tiggermunk i et lille
Kloster i Schlesien; han, den spøgende,
hjertensgode og, som ieg da syntes, aandelig friske Ungersvend,
der malede de skjønne italienske Billeder med altid
lidt erotisk Skjælmeri ved. Da jeg, flere Aar efter,
anden Gang kom til Rom, var Ungdomssindet borte,
kun enkelte Gange slog Lunet lidt op, og 1841, da jeg
tredie Gang saae R o m, var han bleven Catholik,
malede kun Altertavler og fromme Billeder. — Nu som
vi veed, blev han for et Par Aar siden indviet af Pio
nono til Tiggermunk, og drog saaledes barfodet
gjennem T y d s k 1 a n d op til et fattigt Kloster i de
preussiske Stater, ikke længere Maleren Albert
Küch-1 e r, men Franciskaneren Pietro di sante Pio. — Gud
give ham her den Fred og Lykke, han vistnok,
misfor-staaende den alkjærlige Gud, paa en forvildet Vei søger
og — vil finde! — Han var i vort Mødes Uger og
Maaneder den oplivende, kjærlige Ven; jeg husker ham
helst fra disse første Tider, der dog, uagtet jeg var i
Rom, Stedet for mine Ønskers Maal, ogsaa bragte mig
tunge, haarde Timer; men før vi oprulle disse, ligge
endnu et Par smukke Dage, med Bjergluftning i den
deiligste Natur. Det var endnu som paa den smukkeste
Sommertid hjemme, og uagtet Rom var ny for mig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free